Skyggede to mænd: Det afslørede politiet

En bil proppet med ting og sager fører til, at to mænd fredag kræves varetægtsfængslet, men hvor stammer tingene fra

Følg Krimi

Carlo, Susanne, Adam, Bent, Hanne, Anders.

Det kunne lyde som linjer fra en sang, men navnene er indgraveret på vielsesringe, som politifolk fra Nordsjælland i dag har fundet - blandt andet i en bil - sammen med en lang række andre ting og sager efter, at ordensmagten skyggede to mænd fra Litauen.

De to mænd kræves fredag varetægtsfængslet for at have været i besiddelse af en righoldig samling af tyvekoster.

Sagen tog sit udspring tidligere på sommeren, hvor flere store pakker, der skulle sendes fra Danmark til Litauen, blev snuppet i tolden.

Pakkerne viste sig, at indeholde tyvekoster fra indbrud, og i forbindelse med politiets efterforskning af sagerne, blev politiet i dag tippet om endnu en forsendelse, der skulle ud af landet.

Det førte til, at to mænd blev skygget til en bil, hvori politiet afslørede en lang række sager, som man mener hidrører fra indbrud.

Det er et broget udsnit af ting, politifolkene nu har samlet i deres kontorer.

Værktøj i lange baner, kaffekapsler, fjernsyn, kameraer, parfumer, tøj og sko er udover 6-7 vielsesringe blot noget af det, som politiet nu ligger inde med, fortæller Michael Staal fra indbrudsgruppen, Helsingør, Nordsjællands Politi.

Politiet skal i forbindelse med efterforskningen finde ud af, hvilke indbrud, kosterne kan stamme fra.

Herunder er billeder af et udsnit af de mange konfiskerede ting - se også tv-indslaget herover.

Politiet er overbevist om, at tingene må stamme fra indbrud indenfor den seneste måneds tid. Kan man genkende nogle ting her fra tyveri eller indbrud, der er sket indenfor den seneste måned, kan man skrive til politiets mailadresse: mst015@politi.dk

(Fotos: Kristian Linnemann)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Mere fra Ekstra Bladet+

Mettes skamløse spinshow

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+