De havde kendt hinanden i lidt over et halvt år, og så slog 26-årige Dennis Mark Sommer sin 33-årige, gravide kæreste ihjel.
Det har retten i Svendborg i dag slået fast, da et nævningeting tidlig formiddag dømte den 26-årige skyldig i alle fire tiltaler, som var rejst imod ham. Det skriver fyens.dk.
Den 26-årige slog ifølge dommen sin 33-årige, gravide kæreste ihjel i juni 2014, da han flere gange overdoserede hendes insulin og efterfølgende stak hende med en steakkniv og pressede en pude mod hendes ansigt.
Knivdræbte gravid kæreste: Derfor slog jeg hende ihjel
Kvinden var gravid i 12 uge, og sammen boede de i en taglejlighed i Svendborg med to hendes to børn fra et tidligere forhold, som også var til stede i et tilstødende værelse, da drabet fandt sted.
Anklager kræver forvaring
Retten tager senere i dag stilling til, om den 26-årige skal fængsles eller straffes med forvaring.
Kræves i forvaring: 'Drabet der kunne være undgået'
Anklager Klaus Lauridsen har sagen igennem argumenteret for, at den 26-årige er for farlig til en fængselsdom og kræver derfor forvaring.
- Den tiltalte har ved afhøringer hos politiet fremstået som en velafbalanceret person, som nærmest er stolt og i detaljer kan fortælle, hvad han har gjort, har anklager Klaus Lauridsen blandt andet sagt.
Den 26-årige har sagen igennem delvist erkendt at have dræbt sin gravide kæreste.
Udover drabet på sin kæreste, er Dennis Mark Sommer også kendt skyldig i underslæb for 126.800 kroner mod sin tidligere arbejdsplads, Fakta i Virum.