Annonce:
Annonce:

Skyldige: Brothas-medlemmer ville dræbe NNV-rivaler

Knap fire år efter en intern splittelse i banden Brothas ledte til en eksplosiv krig mellem dem og udbryder-gruppen NNV, er der faldet skyldkendelse i Østre Landsret

Horder af mænd fra Brothas og Bandidos var mødt op foran Østre Landsret inden skyldkendelsen. Foto: Tariq Mikkel Khan
Horder af mænd fra Brothas og Bandidos var mødt op foran Østre Landsret inden skyldkendelsen. Foto: Tariq Mikkel Khan
Annonce:
Følg Krimi

ØSTRE LANDSRET (Ekstra Bladet): Syv mænd med relation til banden Brothas, er torsdag kendt skyldige i en lang række forhold, som relaterer sig til en voldsom bandekrig, der udspillede sig i september 2018 mellem dem og udbryderne, der senere blev til NNV.

De tiltalte var afslappet klædt og fremstod alle muntre og smilede til de mange fremmødte venner bag en glasrude, inden retten blev sat, og retsformanden oplæste dommere og nævningenes konklusion.

Top-rockere viste støtte
Flere af de omtrent 40 tilhørere, der hovedsageligt bestod af unge mænd, var iklædt sorte hættetrøjer med 'Brothas'-logo. De var flankerede af en gruppe tatoverede mænd i Bandidos-merchandise.

Annonce:

Toneangivende medlemmer af rockerklubben var mødt op uden for retsbygningen for at vise støtte til Brothas-medlemmerne på anklagebænken, heriblandt rockerveteranen Lennart Mickey Elkjær, der er kendt for bombedrabet på sin tidligere ven og Bandidos-bror Mickey Borgfjord Larsen i 2003.

Bandidos har ligesom Brothas en blodig fortid med netop NNV, som rockergruppen bekrigede igennem det første halve år af 2021.

Medlemmer af Brothas og Bandidos hyggede og snakkede, inden retten blev sat. Længst til højre i billedet med kasket ses rocker-veteranen Lennart Elkjær. Foto: Tariq Mikkel Khan
Medlemmer af Brothas og Bandidos hyggede og snakkede, inden retten blev sat. Længst til højre i billedet med kasket ses rocker-veteranen Lennart Elkjær. Foto: Tariq Mikkel Khan
 

Frikendt for flere våben
Med fredagens skyldkendelse har landsretten valgt i overvejende grad at stadfæste byrettens dom, der blev afsagt i februar 2021, hvor fire af de syv mænd blev dømt for et drabsforsøg 25. september 2018 på Rentemestervej i Københavns nordvestkvarter. Der blev affyret 10 skud. Et offer blev ramt i baghovedet, men overlevede.

To blev dømt for endnu et drabsforsøg d. 19 september 2018 på Nørrebro, hvor der blev skudt 22 gange mod en mand, der blev ramt i maven, men ligeledes overlevede.

Herudover blev bandemedlemmerne i byretten dømt for våbenbesiddelse af en lang række våben, men landsretten valgte her at frikende tre af mændene for en del af de skydevåben, som de var tiltalt for at være i besiddelse af.

Annonce:

En af de syv mænd, der blev dømt for et større våbenlager i byretten, har landsretten kun fundet skyldig i besiddelse af en enkelt pumpgun, og forsvareren begærede ham derfor løsladt. Det skal retten først tage stilling til fredag.

Den korte krig over otte dage i september sluttede, da fire af de tiltalte blev anholdt i et sommerhus på Stevns 26. september det år. Resten blev anholdt løbende.

Bandeleder stillet til ansvar
Østre Landsret lagde ligesom byretten til grund, at drabene var sket som led i en konflikt mellem Brothas og NNV.

Ifølge Ekstra Bladets oplysninger var årsagen til konflikten et uvenskab mellem en yngre fraktion i Brothas, der senere blev til NNV efter bruddet, og en ældre garde i Brothas-toppen.

Gadebanden NNV (Nørrebro-Nordvest) har siden været involveret i adskillige konflikter, og gjorde sig særligt bemærket i december i fjor, hvor en krig mellem dem og det såkaldte svenske Söderkulla-netværk, ifølge politiet kostede flere menneskeliv over få blodige dage.

Anklager Emil Folker er tilfreds med rettens afgørelse, fortalte han til Ekstra Bladet efter skyldkendelsen.

Annonce:

- Den er rigtig fin. Landsretten har vurderet sagen ligesom Københavns Byret og anklagemyndigheden i vid udstrækning. Og så er kendelsen et samlet opgør med Brothas efter konflikten i 2018, og i modsætning til byretten har man vurderet, at en af de skyldige i sagen var et ledende medlem af banden. Dermed har man stillet en ledelsesperson i bandemiljøet til ansvar. Det sker ikke hver dag, noterer han.

I byretten blev de syv mænd straffet med mellem knap syv og 16 års fængsel. Hvordan landsretten vil vurdere strafniveauet, bliver afgjort 18. august.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Det er uforståeligt, at Pytlick er hoppet på den saudiske sportswashing-vogn

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: