Smed krysantemumbombe ind i jobcenter

En rude blev knust ind til et jobcenter, hvorefter man kastede en krysantemumbombe ind i lokalet

En krysantemumbombe blev i nat kastet ind i et jobcenter. (Polfoto)
En krysantemumbombe blev i nat kastet ind i et jobcenter. (Polfoto)

En krysantemumbombe skabte ild og ravage i et jobcenter i Nørregade i Ringsted i  nat, efter hærværksmænd først havde knust en rude og derefter kastet bomben ind i lokalet.

Midt - og Vestsjællands Politi betegner det som groft hærværk.

Sodskade
- Der har været en lille smule ild derinde og noget sodskade, og det andet ravage det har lavet. Der er set fem unge løbe fra stedet mod kasernen, dem kan man måske mistænke for at have haft noget med det at gøre, siger vagtchef Thomas Jørgensen.

Han fortæller, at politiet fik anmeldelsen klokken 00.36 i nat, men de har ikke fået nogle mere præcise henvendelser eller andet, der kunne give et fingerpeg om, hvem det er.

Bilbrande
Derudover har der været et par bilbrande, hvor biler har været helt overtændt i Køge og Greve. Politiet ved ikke, om det har noget med fyrværkeri at gøre.

- Vi nærmer os den tid på året, hvor fyrværkeri kan mistænkes, men der er ikke noget konkret i det, siger vagtchefen.

Se herunder hvor farlige krysantemumbomber kan være:

Ekstra Bladet har testet krysantemumbomber på et grisehoved.

1 af 2 Så alvorlige skader kan en krysantemumbombe forårsage. Ekstra Bladet har testet. (Foto: Ekstra Bladet)
2 af 2 En krysantemumbombe blev i nat kastet ind i et jobcenter. (Polfoto)