Søger vidner i sag om kidnapning

En tiårig dreng blev søndag grebet og ført væk med magt af en mand i Frederikshavn ved højlys dag, og politiet efterlyser nu vidner

Dagen efter et overgreb på en dreng på blot ti år, som blev grebet af en ukendt gerningsmand, mens hans legede i familiens have, efterforsker politiet fortsat sagen med stor intensitet.

Endnu er der ingen afgørende spor i sagen, og politiet vil derfor være 'særligt til sted og synlige i området'. Det oplyser lederen af efterforskningen, vicepolitiinspektør Frank Olsen, i en pressemeddelelse mandag formiddag.

Manden, der tog fat i drengen og løftede ham og førte ham bort, beskrives som 15-20 år, cirka 175 cm høj og mørk i huden med brune øjne. Han var iført sort jakke, blå cowboybukser og mundbind. Han talte dårligt, men forståeligt dansk.

Bortførelsen var relativt kortvarig, men det var naturligvis en voldsom oplevelse for drengen, lyder det fra Frank Olsen.

- Vi tager den her sag meget alvorligt, og derfor foretager vi afhøringer i området, sporsikring og en række andre tekniske undersøgelser, der skal bidrage til at belyse forløbet før, under og efter, siger han.

Politiets undersøgelser har vist, at drengen af den ukendte mand blev løftet ud af haven omkring kl. 15.45 – altså mens det stadig var lyst – hvorpå han blev båret af manden op til den nærliggende Søndergade.

Derpå satte manden drengen ned, men holdt fast i hans hætte, mens de gik over Søndergade, vest ad Smedevej, syd ad Solsikkevej, over Gærumvej og syd ad Solsikkevej, hvor den munder ud Møllehus Alle. Det er en strækning på cirka 800 meter.

Her mødte de to andre mænd, hvorpå den ukendte mand slap sit tag i drengens hætte – som så kunne løbe uskadt hjem, oplyser politiet. Ifølge politiets oplysninger så disse to mænd lidt ældre ud og var lyse i huden.

- Vi kommer til at være synligt til stede deroppe hele dagen, og har man oplysninger i sagen, så kan man som borger i området rette henvendelser til vores betjente på gaden eller ringe til os på 114, siger Frank Olsen.

Krimi Far: Fremmed mand hentede min søn i haven

Politifoto Krimi Jane har været forsvundet siden torsdag aften

Krimi Flere politibiler ankommet i mystisk aktion

Krimi Politiet sigter otte personer for at færdes på isen