Sønderjyske biltyve torpederer tre patruljebiler

To betjente blev slæbt efter bil i forsøg på at stoppe biltyv. Torsdag aften klappede fælden efter ny biljagt

Følg Krimi

En 33-årig mand fra Sønderjylland står over for en række ganske alvorlige sigtelser, efter at han torsdag i en stjålen bil blev eftersat to gange af politiet.

Første gang lykkedes det ham at undslippe med en 30-årig kammerat på passagersædet. Men anden gang var de to mænds held sluppet op.

- Omkring middagstid forsøger en patruljevogn at stoppe det stjålne køretøj i Skovby på Als. Da betjentene stiger ud, bakker føreren bilen ind i patruljevognen, og kortvarigt bliver de to betjente slæbt efter bilen, siger vagtchef Søren Strægaard fra Syd- og Sønderjyllands Politi.

Betjentene slap med overfladiske skrammer.

Torsdag aften ved 23.30-tiden bliver den stjålne bil spottet igen. Denne gang på Borgmester Andersens Vej i Sønderborg.

- Og det er med den samme chauffør og samme mand på passagersædet, siger vagtchefen.

Efter endnu en biljagt gennem Sønderborg, hvorunder to patruljevogne bliver ramt, mister føreren kontrollen over køretøjet i Arnkilgade, og de to mænd bliver anholdt.

- Chaufføren kommer fra Aabenraa-området, mens hans kammerat, en 30-årig mand, er fra Als. Vi har endnu ikke afhørt dem, men der venter dem en hel del sigtelser. Og nok nogle ganske alvorlige for føreren, siger Søren Strægaard.

De tre patruljevogne, som blev påkørt, er ifølge vagtchefen blevet 'godt bulet'.

- De skal i hvert fald en tur forbi værkstedet, siger han.

Flugtbilen, en Hyundai, var blevet stjålet torsdag formiddag i Sønderborg.

Seneste nyt

Hvorfor må Michael Dyrby blive?

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.