Soldat får bøde på 6500 kroner for vådeskud ved synagoge

En betjent blev i maj ramt af et vådeskud ved synagogen i København. Sagen er nu afsluttet med en bøde

Følg Krimi

En soldat har fået en bøde på 6500 kroner, efter at en politibetjent i maj blev ramt af et vådeskud ved synagogen i Krystalgade i København.

Det oplyser auditør Claus Risbjerg fra Forsvarets Auditørkorps.

- Vi lægger til grund, at der er tale om en utilsigtet skudafgivelse. Det er et hændeligt uheld, siger han.

Soldaten har valgt at modtage bøden. Sagen skal derfor ikke for retten. Bøden får han for uagtsomt legemsbeskadigelse og overtrædelse af militærlovens bestemmelse om grov pligtforsømmelse.

Episoden skete 5. maj i vagtstuen ved synagogen, som soldater og betjente bevogter. Betjenten blev ramt i armen af et skud og var hverken i livsfare eller i kritisk tilstand efter skuddet.

Forsvarets Auditørkorps har i sin efterforskning kunne konstatere, at militærriflen ikke var sikret.

- Aftrækkeren er på en måde blevet påvirket. Det har ikke været tilsigtet, for han har befundet sig i et vagtlokale, hvor der selvfølgelig ikke skal skydes. Skuddet går af, fordi våbnet ikke var sikret.

- Soldaten mener, at den var sikret, men det kan vi konstatere, at den ikke var, siger Claus Risbjerg.

Det er Forsvarets Personelstyrelse, der tager stilling til, om sagen skal have konsekvenser for soldatens ansættelse. Derfor kan Claus Risbjerg ikke oplyse, om vådeskuddet har fået yderligere konsekvenser for soldaten.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Hvordan synes Mette Frederiksen selv, det går?