Sommerhus-mordet: 'Man går og tænker hvorfor'?

Det er otte måneder siden, at den 42-årige Jørgen Lund blev fundet skudt, men i live i et sommerhus - dagen efter blev han erklæret død  

Drabet på den 42-årige Jørgen Lund er stadig uopklaret. - Hvis nogen går rundt med en viden, vil vi meget gerne høre om det, siger politiet. Privatfoto
Drabet på den 42-årige Jørgen Lund er stadig uopklaret. - Hvis nogen går rundt med en viden, vil vi meget gerne høre om det, siger politiet. Privatfoto

- Hvis han var kørt galt i en bil eller på motorcykel, så var det nok hurtigere blevet hverdag for os, der kendte Jørgen. Men hans død er slet ikke blevet hverdag for os endnu.

Sådan lyder det fra Trine Østergaard, ekskone til den 42-årige Jørgen Lund, hvis brutale død stadig plager hende og andre i omgangskredsen.

Det er næsten otte måneder siden, at Jørgen Lund blev fundet i et sommerhus, han havde bosat sig i i Veddinge Bakker i Odsherred.

Han lå da i stuen blødende, skudt gennem sommerhusets stuevindue af en gerningsmand, der formentlig havde sneget sig frem i ly af mørket i det vinter-øde sommerhusområde.

Jørgen Lund kæmpede for livet i et halvt døgn, før lægerne mandag den 16. januar erklærede ham død på sygehuset.

Jørgen Lund. Privatfoto
Jørgen Lund. Privatfoto
 

Siden har politiet på Midt- og Vestsjælland haft en omfattende drabsefterforskning i gang.

Men sagen er uopklaret. Ingen er anholdt.

- Den uvished betyder så meget. Man går og tænker: Hvem gjorde det og hvorfor? Hvem er det, der skulle have glæde af, at han ikke er her mere. Jeg håber, der en dag bliver lagt låg på sagen, siger Trine Østergaard, som havde et nært og venskabeligt forhold til eksmanden, som hun og Jørgen Lunds omgangskreds har beskrevet som en stor jovial gut med et hjerte af guld.

Linse Kesslers gode ven Jørgen Lund blev skudt - i følge flere personer - gennem et vindue til det sommerhus, han havde lejet siden efteråret. Politiet jager den eller de ukendte gerningsmænd. Privatfoto. Krimi Snigmorder kan stå bag: Linses ven Jørgen blev myrdet i sommerhus

Jørgen Lund var dog af politiet kendt for at færdes i et kriminelt miljø i Odsherred og havde selv en række domme bag sig.

I løbet af det sidste års tid var han begyndt at se sig mere over skulderen, beskrev pårørende det. Han flyttede lidt rundt og endte med at bosætte sig i det lejede gule sommerhus på Pilebakken i Veddinge Bakker. 

Alligevel var han ganske nonchalant og grinte, da han en uges tid før, han blev skudt, fortalte ekskonen, at han havde fået en advarsel om, at hans liv var i fare.

Det er endnu uopklaret, hvorfor Jørgen Lund blev myrdet, mens han sad en vinteraften i sit sommerhus i Veddinge Bakker. Foto: Privat Krimi Grinede af advarsel: En uge efter blev han myrdet

Efterlyste bil
Sidst politiet meldte nye mulige spor ud var i slutningen af maj. Et vidne havde fortalt, at han i området ved sommerhuset havde set en mørk bil med nogle særlige baglygter, den aften - lørdag den 14. januar - hvor Jørgen Lund blev skudt.

Politiet havde forsøgt at finde frem til bilens ejer, men forgæves og gik derfor til offentligheden i håb om hjælp.

– Vi kan ikke konkludere, at det er gerningsmandens bil. Vi kan heller ikke udelukke det, lød det fra efterforskningsleder Kim Løvkvist om den mørke BMW, formentlig M5 årgang 2008-2010, hvis baglygter var forsynet med vandrette striber, såkaldt diode-striber.

Se politiets nye fotos herunder:

Politiet frigav et billede af en lignende bil, der var set i området ved gerningstidspunktet. Foto: Politiet
Politiet frigav et billede af en lignende bil, der var set i området ved gerningstidspunktet. Foto: Politiet

En tilsvarende bil set bag fra. Foto: Politiet
En tilsvarende bil set bag fra. Foto: Politiet

Kim Løvkvist siger i dag til Ekstra Bladet, at politiet fik flere tips om bilen, og at de har været afprøvet, men at det desværre ikke har ført til noget.

- Vi arbejder fortsat med sagen, men det er klart, at som tiden går er det begrænset hvor mange nye henvendelser vi får. Hvis nogen går rundt og har en viden om denne her sag, så vil vi meget gerne høre om det, understreger efterforskningslederen.

Drabsofferet havde en broget venskabskreds, der bla talte Linse Kessler og  hendes bror Mikkel. her fra begravelsen af Jørgen Lund. Foto: Mogens Flindt.
Drabsofferet havde en broget venskabskreds, der bla talte Linse Kessler og hendes bror Mikkel. her fra begravelsen af Jørgen Lund. Foto: Mogens Flindt.

Fra begravelsen. Foto: Mogens Flindt.
Fra begravelsen. Foto: Mogens Flindt.

Da alt var fryd og gammen i Outsider's MC i sommer - enkelte medlemmer stillede dengang op ved klubhuset i Hårløv uden for Køge. I midten i lysebrun vest præsidenten 'Bokser-Tommy', 'Liller' i stribet trøje og yderst th. vicepræsidenten Thorbjørn. Foto: Klaus Bo Christensen Krimi Ondt år: Så galt er det gået for eks-rockernes klub