Ved du noget om sagen, eller fandt du babyen? Så tip os på 1224@eb.dk eller sms/mms til 1224.
En renovationsmedarbejder i Bagsværd har fredag morgen gjort et uhyggeligt fund. En lille nyfødt pige på ca. 3 kilo er blevet fundet efterladt i en affaldsskakt.
Det oplyser Københavns Vestegns Politi i en pressemeddelelse.
Ni mysterier om fundne spædbørn
Barnet blev fundet umiddelbart inden halv syv i morges i en affaldsskakt på adressen Værebrovej 90 i Bagsværd.
Pigen er i live og har det efter omstændighederne godt. Hun bliver tilset af læger på Rigshospitalet. Politiet arbejder derfor på at finde ud af, hvor barnet er blevet født, og hvem moren er.
Hittebarnet: Sjældent mødrene findes
I den forbindelse søger de mulige vidner i sagen. Har du informationer i sagen kan Københavns Vestegns Politi kontaktes på 43861448
Ekstra Bladet har uden held forsøgt at få en uddybende kommentar fra Københanvs Vestegns Politi.
Det er ikke første gang, at Københavns Vestegns Politi finder en nyfødt baby i det område. I august sidste år fandt en beboer i Grantofteparken i Ballerup en nyfødt baby i en pose mellem to containere.
Ved du noget om sagen, eller fandt du babyen? Så tip os på 1224@eb.dk eller sms/mms til 1224.