Spillehal i Padborg i ruiner efter eksplosionsagtig brand

Politiet ved fredag eftermiddag ikke, om personer er omkommet i forbindelse med voldsom brand

Følg Krimi

Ved du noget?

Indsend billede el. video

Maks. 5MB

Fredag eftermiddag ved politiet endnu ikke, om personer er omkommet i forbindelse med en voldsom brand, der fredag formiddag ramte en spillehal på Industrivej i Padborg.

Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Politiet modtog anmeldelsen om branden klokken 10.15. Der var tale om en eksplosionsagtig brand, og da politi og brandvæsen nåede frem, var bygningen overtændt.

Branden udviklede giftig røg og i nogle timer måtte folk i området holde sig inden døre.

Ved 15-tiden var branden under kontrol, men spillehallen er svært beskadiget, og der er fare for at den styrter sammen.

Brand i industri-kvarter

Det har derfor ikke været muligt at undersøge bygningen nærmere, og det er uvist, om der var personer i bygningen, ligesom politiet ikke kan sige noget om brandårsagen.

- Politiet er sammen med andre myndigheder i øjeblikket i gang med at undersøge, hvordan man – uden at bringe folk i fare – kan efterforske på brandstedet, lyder det i pressemeddelelsen fredag eftermiddag.

Som følge af branden er Industrivej spærret mellem Thorsvej og Frøslevvej. Den ventes først åbnet lørdag formiddag.

LIGE NU

Mere fra Ekstra Bladet+

LIGE NU
Pape blev pelset af sin egen flok

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+