Annonce:
Annonce:

Spionchef sidder fængslet i lækagesag

En af de fire personer, der i december blev anholdt og sigtet for at lække fortrolige oplysninger, er chefen for FE, Lars Findsen

Foto: Kenneth Lysbjerg Koustrup/Polfoto
Foto: Kenneth Lysbjerg Koustrup/Polfoto
Annonce:
Følg Krimi

Ved du noget? Skriv til eb-sikker@protonmail.com - alle henvendelser behandles fortroligt.

Det er Lars Findsen, chef for Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), der er fængslet i en lækagesag. Det er kommet frem ved retsmøde mandag, hvor navneforbuddet er blevet ophævet.

Lars Findsen har siddet fængslet siden sin anholdelse i december, men på grund af et navneforbud har det ikke tidligere været muligt at offentliggøre, at det var den øverste chef for tjenesten, der sad fængslet.

Sagen har været omgærdet af stor mystik siden PET’s anholdelser af fire nuværende og tidligere ansatte i PET og FE.

Men til dagens retsmøde ønskede Lars Findsens forsvarere, at navneforbuddet blev ophævet, og det kom dommeren altså i møde.

Findsen mødte op til dagens retsmøde iført jakkesæt og kiggede på et tidspunkt rundt blandt tilhørerne fra pressen og smilede.

Annonce:

Findsen udtalte i forbindelse med retsmødet, at han nægter sig skyldig i sigtelserne imod ham.

Sigtet
Det er uvist, præcis hvad Lars Findsen er sigtet for at have gjort, men ifølge en pressemeddelelse udsendt af PET var de fire anholdte blandt andet sigtet efter straffelovens paragraf 109, stk. 1.

Paragraffen handler om videregivelse af fortrolige oplysninger og har en strafferamme på op til 12 års fængsel.

Lars Findsen blev ellers få dage efter sin fængsling renset for mistanke af den såkaldte FE-Kommission, der skulle undersøge Forsvarets Efterretningstjeneste samt de ansattes ageren.

Her fandt kommissionen imidlertid ingen anledning til kritik af hverken FE eller dens ledelse.

Historisk
Ifølge professor i strafferet Jørn Vestergaard fra Københavns Universitet skal man hele 41 år tilbage i tiden for at se, hvornår paragraffen sidst blev brugt.

Annonce:

- Det er højst usædvanligt! Der er vist ikke dømt efter paragraffen siden straffesagen mod den østtyske spion Jörg Meyer i 1980, har han tidligere oplyst om paragraffens anvendelse.

Også PET's og FE's håndtering af anholdelserne har været ud over det sædvanlige.

Det faldt for eksempel flere mediechefer for brystet, at PET og FE for nylig kontaktede cheferne og gjorde dem opmærksom på, at også medier kan straffes, hvis de videregiver fortrolige oplysninger.

Dommeren har kort inden klokken 12 afsagt kendelse om, at resten af retsmødet skal foregå for lukkede døre. Her skal det afgøres, hvorvidt Lars Findsen fortsat skal sidde varetægtsfængslet.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Annonce:

Mest læste lige nu

Hvor mange andre farlige forbrydere går rundt på fri fod ved ’en fejl’?
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

Mere om krop og velvære med Ekstra Bladet+

Mere om krim med Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Bagholdet

Annonce:
Annonce: