Spøgelses-bilist spredte skræk på motorvej: Var faret vild i 14 timer

Den 58-årige bilist endte i Sønderjylland efter 14 timers forvildet kørsel

Følg Krimi

En spøgelses-bilist spredte ved midnatstid skræk og rædsel blandt adskillige bilister på Den Sønderjyske Motorvej.

- Vi fik flere henvendelser fra chokerede bilister som fortalte, at en spøgelses-bilist kørte i det forkerte spor i nordgående retning. Så vi sendte omgående flere patruljer af sted. Det er naturligvis en opgave, som bliver prioriteret meget højt, oplyser vagtchef Henrik Sønderskov fra Syd og Sønderjyllands Politi til Ekstra Bladet.

Anmeldelserne begyndte at strømme ind, da bilisten første gang blev observeret omkring Rødekro.

- Vi fik ham stoppet ved afkørsel 69 på motorvejen - godt et kvarter efter den første anmeldelse, oplyser vagtchefen.

På ferie i Danmark
Bilisten viste sig at være en 58-årig tysk statsborger, som er på ferie i Danmark.

- Han er i sommerhus i Nordjylland, men mistede åbenbart orienteringen og kørte rundt på må og få i 14 timer. Undervejs fik han hverken vådt eller tørt, og det kan have spillet ind. Han blev bragt på sygehuset, hvor han fik noget at spise. Vi sigter ham dog for at have kørt bilen i narko- eller medicin-påvirket tilstand. Vi får først svaret på blodprøven senere, fortæller vagtchefen.

Ingen kom til skade under den hasarderede kørsel. Politiet efterlyser vidner, som har været ved at blive ramt af  spøgelsesbilisten.

Mere fra Ekstra Bladet+

LIGE NU
Uduelighed er ingen hindring for millionløn

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

LIGE NU

Udforsk Ekstra Bladet+