Spøgelsesbilist skyld i uheld

En spøgelsesbilist har torsdag aften været skyld i et færdselsuheld på E20 i østlig retning ved Esbjerg, som siden har været spærret

Opdateret: Klokken 18.55.

Efter et færdselsuheld er E20 Motorvejen ved Esbjerg lige nu spærret i den østlige retning, hvilket skaber kødannelse.

Færdselsuheldet skete, da en bilist kørte i den forkerte retning.

Det oplyser Sydjyllands Politi til Ekstra Bladet.

- Der var en spøgelsesbilist kørte imod trafikken i den østlige retning. Den ene bilist nåede at undvige, men den anden bilist stødte frontalt sammen med spøgelsesbilisten, fortæller vagtchef hos Sydjyllands Politi, Gohr Jensen, til Ekstra Bladet.

Politiet fortæller samtidig, at der ikke er noget, der tyder på, at nogen skulle være kommet slemt til skade.

På Twitter bekræfter Sydjyllands Politi desuden, at spøgelsesbilisten var årsagen til uheldet.