Spøgelsesbilist torpederer modkørende på motorvej: 51-årig kvinde død

En 51-årig kvinde fra Randers er afgået ved døden i ulykke på motorvej ved Randers. Kvinden kørte som spøgelsesbilist frontalt ind i anden bil

(Video: René Schütze)
Følg Krimi

Ved du noget? Tip os på 1224@eb.dk eller sms/mms på 1224 (alm. takst)

En 51-årig kvinde er afgået ved døden i en ulykke på motorvejen ved Randers onsdag aften.

Det oplyser vagtchef ved Østjyllands Politi, Jes Frederiksen, til Ekstra Bladet.

Den 51-årige kørte i den modsatte retning i forhold til færdselsretningen på motorvejen i det nordgående spor. Her ramte hun klokken 20.45 en modkørende bil med stor kraft, så hendes bil blev totalt knust.

- Kvinden er fra lokalområdet. De pårørende er underrettet, siger vagtchefen til Ekstra Bladet.

Politiet fik anmeldelsen klokken 20.45 på et tidspunkt, hvor kvinden endnu ikke var kørt galt.

- I samme anmeldelse sker sammenstødet. Vi når slet ikke at reagere, siger vagtchefen.

motorvejen blev spærret som følge af ulykken, og der var flere kilometer kø. Foto: René Schütze
motorvejen blev spærret som følge af ulykken, og der var flere kilometer kø. Foto: René Schütze
 

Spøgelsesbilist kører frontalt ind i modkørende

Personerne i den bil, der blev ramt af kvinden, lader til at være sluppet nådigt. Der var tale om to voksne og tre børn.

- De er kørt på hospitalet. Det lader til, at de er sluppet uskadte fra sammenstødet, siger vagtchefen.

Ekstra Bladets mand på stedet fortæller, at flere andre biler også holder på uheldsstedet med skader. Det er imidlertid stadig uklart, om de er blevet ramt af spøgelsesbilisten, eller om de måske kan have ramt autoværnet i et forsøg på at undgå et sammenstød.

- Det kan jeg ikke fortælle så meget om endnu. En bilinspektør er på vej for at undersøge uheldsstedet, siger Jes Frederiksen.

Motorvejen vil mindst være spærret frem til klokken 1 i nat, oplyser politiet.

LIGE NU

Mere fra Ekstra Bladet+

Hun undskyldte kun oprigtigt, da hun hostede

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind