Sportsvogn udbrændte: Politiet efterlyser vidner

Lørdag brændte en McLaren 650s Spider på Åsumvej nær Vollsmose i Odense

Den dyre bil brød i flammer efter uheldet. Foto: ØXENHOLT FOTO

En sportsvogn brød lørdag i flammer efter et uheld på Åsumvej i Vollsmose.

Nu efterlyser politiet vidner til uheldet.

Sportsvognen brød i brand, efter den kolliderede med et træ. Foto: Øxenholt Foto Krimi Luksusbil kørt galt ved Vollsmose

Uheldet skete omkring klokken 13.20 lørdag, og bilen er en McLaren af modellen 650s Spider.

- Føreren af bilen mistede vejgrebet og kørte ind i et træ. Og så brød den kort efter i brand, fortalte indsatsleder ved Beredskab Fyn Christian Holm til Ekstra Bladet lørdag.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Politiet hører gerne fra vidner til uheldet. Foto: ØXENHOLT FOTO
Politiet hører gerne fra vidner til uheldet. Foto: ØXENHOLT FOTO

Ingen personer kom til skade i ulykken.

- De to personer, som befandt sig i bilen, nåede ud, inden branden startede, oplyste indsatslederen lørdag.

Politiet beder eventuelle vidner til uheldet om at kontakte dem på telefon 114.

En Mclaren Spider 650s vejer omkring 1400 kilo, har otte cylindere og kan køre 8,5 kilometer per liter.

Dens maksimale hastighed er 329 km/t.