Annonce:
Annonce:

Spritbilist kørte 11-årig ihjel: Nu er dommen faldet

Hård straf til 29-årig tømrersvend for trafikdrab

Video fra ulykken 23. april. Video: Per Rasmussen
Annonce:
Følg Krimi

Retten i Nykøbing Falster idømmer 29-årige Rasmus Nordtorp Henriksen fængsel i tre år 11 måneder for at have kørt den 11-årige Lærke Petersen ihjel ved Hunseby på Lolland i april.

Han skal desuden betale godtgørelse og erstatning til pigens forældre og lillebror på sammenlagt 349.000 kroner. Dommen er et udslag af en strafskærpelse, som trådte i kraft i marts.

Forældrene, der var ude for at lufte familiens hund sammen med Lærke Petersen og hendes lillebror, der var på cykel, overværede ulykken på få meters afstand. Lillebroren slap med mindre kvæstelser i hovedbunden.

Tragedien skete, da den fulde og sultne tømrer ville hente pizza, selvom han havde drukket øl på tom mave hele dagen.

Annonce:

Efter ulykken, hvor den 11-årige pige blev slynget 48 meter ind på en mark, flygtede Rasmus Nordtorp Henriksen. Han kunne intet se ud af den knuste frontrude, så han kørte med hovedet ud af venstre siderude og var under flugten ved at kollidere med en modkørende bilist.

Da han blev anholdt på en landejendom efter ulykken udbrød han spontant overfor betjentene, at 'han havde kørt én ihjel og fortjente den hårdeste straf'. Han fortalte også spontant, at han havde drukket 12 øl.

For et år siden ville straffen for i en brandert og med for høj fart at køre et barn ihjel og derefter stikke af ligge i underkanten af to års fængsel. Men nu om dage skal straffen være langt højere.

Det sagde anklager Iben Grønbæk i sin procedure. Tiltaltes promille var på 2,08.

Anklagerens strafkrav var tre år og 11 måneder - og det fulgte retten altså. Den 29-årige blev også frakendt førerretten i syv år.

Annonce:

Straffen kunne være blevet højere
Ved domsafsigelsen antydede retsformand Christian Schrøder, at straffen kunne være blevet endnu højere, hvis sagen var rejst som en nævningesag. Skal straffen være over fire år, skal sagen netop rejses ved et nævningeting, men anklagemyndigheden havde valgt at køre sagen som en domsmandssag:

- Vi har i forbindelse med strafudmålingen noteret os, at sagen er rejst som en domsmandssag og ikke en nævningesag. Så vi har været begrænset til at udmåle en straf på tre år og 11 måneders fængsel, lød det fra retsformanden.

Anklagerens strafkrav hang sammen med de lovændringer, som trådte i kraft i marts, blot få uger før den 29-årige tømrersvend valgte at hente pizza i firmabilen, selv om han var voldsomt beruset.

Ifølge Iben Grønbæk er sagen i forvejen i den grove ende. Kun hvis hastigheden havde været endnu højere end de 85 kilometer i timen, som var tilfældet, havde sagen været blandt de absolut groveste af slagsen.

Annonce:

- Der er altså langt fra en person, som kører med en halv eller en hel genstand for meget i blodet og så til at køre med en promille over 2. Og så for at hente en pizza, lød det fra anklageren.

Da Folketingets partier forhandlede loven på plads blev man enige om markante strafskærpelser i sager om uagtsomt manddrab, hvor føreren var fuld.

Overskriften på forhandlingerne var 'Vanvidskørsel skal stoppes'. Udspillet var, at straffen skulle hæves med 50 procent.

Men loven endte med en strafskærpelse på 150 procent. Udgangspunktet i den type sager blev dermed flyttet fra fængsel i 16-18 måneder til fængsel i spændet mellem tre år og fire måneder og tre år og ni måneder.

Anklager Iben Grønbæk mente, at straffen i denne sag skulle endnu højere op. For tømrersvenden fra Hunseby flygtede fra stedet efter ulykken, og han var tiltalt for under flugten at udsætte en anden bilist for fare.

Annonce:

Den 29-åriges forsvarer, Karoline Normann, mente i sin procedure, at straffen skulle være noget lavere. Hun forsøgte at overbevise retten om, at tre års fængsel var passende.

Ifølge hende er lovændringen møntet på personer, som kører decideret vanvittigt - for eksempel kapkørsel og lignende. Sager som denne har ikke været i lovgivernes tanker, da de strammede, mente advokaten.

En lille gruppe pårørende til familien, som var mødt op, takkede efter retsmødet anklager Iben Grønbæk for hendes indsats.

Den 29-årige tømrer skal til forældrene betale en godtgørelse på 100.000 kroner til hver. Godtgørelsen gives for den krænkelse, de er blevet udsat for ved at have overværet ulykken.

- Man kan næsten ikke forestille sig en mere ubærlig krænkelse end den, som tiltalte har udsat dem for, lød det fra retsformand Schrøder ved domsafsigelsen.

Annonce:

Oven i godtgørelsen er hver af forældrene tilkendt en erstatning, som dækker de økonomiske tab, de har haft ved sagen. I retten blev det ikke udspecificeret, hvad det dækkede over. Der er tale om en foreløbig erstatning.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
LIGE NU

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Her har Mette Frederiksen tabt stort set alle slag
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: