Tirsdag aften leder Sydsjælland- og Lolland-Falsters Politi fortsat efter den 73-årige Lise Lotte, der forsvandt på en gåtur sent mandag aften.
Søgningen er nu koncentreret om land og ikke vandet, oplyser politiet på Twitter.
- Det område, der er relevant i vand, er afsøgt, oplyser vagtchef ved Sydsjælland og Lolland-Falsters politi, Lars Vesterweel, til Ekstra Bladet.
Lise Lotte forsvandt under en gåtur og blev meldt savnet af sin familie klokken halv ti mandag aften.
- Vi er mest nervøse for, om hun kan have være involveret i en ulykke, sagde vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, Michael Skræddergaard, til Ekstra Bladet tidligere tirsdag.
Lise Lotte beskrives som cirka 170 centimeter høj, lyshåret og blandt andet iført en mørkeblå hættetrøje, og mandag aften søgte politiet efter hende med både hunde, drone og helikopter.
Hvis du set hende, eller har oplysninger i sagen, opfordrer politiet til, at du kontakter dem på telefonnummer 114.