Stadig intet spor af liget af mor til to

Eksmand sidder fængslet for drab, men politiet har fortsat ikke fundet liget af Hediga Morad

Hediga Morad er fortsat forsvundet, og politiet formoder, hun er dræbt. Men hendes lig er ikke blevet fundet. (Privatfoto)
Hediga Morad er fortsat forsvundet, og politiet formoder, hun er dræbt. Men hendes lig er ikke blevet fundet. (Privatfoto)
Følg Krimi

Politiet i Sydsjælland er fortsat på bar bund, når det kommer til at finde den 34-årige mor til to Hediga Morad, som forsvandt sporløst, efter hun havde afleveret børnene hos sin eksmand i Vordingborg i efterårsferien.

Politiet formoder, hun er blevet slået ihjel, og hendes eksmand blev i december fængslet for drabet, men liget af Hediga Morad er fortsat ikke fundet.

Det fortæller Marianne Roed, efterforsker ved Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi, til Ekstra Bladet.

- Vi efterforsker fortsat sagen, siger hun uden at ville komme nærmere ind på, hvad politiet foretager sig i sagen.

To trippeldrab, terror og en mystisk forsvinden: De blev dræbt i 2015

- Sagen kører for lukkede døre, så jeg kan ikke sige mere, siger hun med henvisning til grundlovsforhøret i december, hvor den 40-årige mand blev fremstillet og fængslet.

Hun afviser samtidig at kommentere på, om den 40-årige mand samarbejder fra fængslet. I grundlovsforhøret nægtede han sig dog skyldig.

Hediga Morad, som var bosat i Vejle, afleverede sine to børn hos eksmanden i Vordingborg 10. oktober, og siden er hun ikke set.

Hedigas lig er væk: Politiet lukker i

Hun blev efterlyst, men 16. december blev hendes 40-årige eksmand pludselig anholdt af politiet og sigtet for drab.

- Anholdelsen er ikke grebet ud af den blå luft. Uden at gå nærmere i detaljer så har politiet foretaget en lang række efterforskningsmæssige skridt, sagde efterforskningsleder Søren Ravn-Nielsen dengang.

Efterforskningen skete i samarbejde med Sydøstjyllands Politi, som er den politikreds, Hegida boede i. Det var også her, hun blev efterlyst, da hun pludselig forsvandt sporløst.

Den 40-årige eksmand blev fængslet i foreløbigt fire uger, hvilket betyder, at han skal for en dommer igen 12. januar - medmindre han går med til en frivillig fristforlængelse.

Nabo til dræbte Hediga: Hun grillede med eksmanden

Seneste nyt

Hvorfor må Michael Dyrby blive?

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.