Statsminister: Betjent brutalt skudt ned på vej på arbejde

Ifølge statsminister Lars Løkke Rasmussen blev den ramte politimand brutalt skudt ned på vej på arbejde

Foto: Philip Davali
Foto: Philip Davali

Ved du noget? Så hører vi gerne fra dig. Kontakt os på mail 1224@eb.dk eller sms 1224 (koster almindelig sms-takst)

Den politimand, der tirsdag morgen er blevet ramt af skud ved politigården i Albertslund, var på vej på arbejde, da han brutalt blev nedskudt.

Det fortæller en rystet statsminister Lars Løkke Rasmussen i en udtalelse tirsdag formiddag.

- Jeg er dybt rystet over, at en politimand er blevet skudt ved Politigården i Albertslund. At en politimand på vej på arbejde er blevet skudt, er på alle måder forfærdeligt at tænke på, siger han.

Krimi Politi bekræfter: Betjent ramt af skud - en person anholdt

- De mænd og kvinder, der hver dag går på arbejde for at passe på os alle, skal ikke leve i frygt, når de færdes rundt i Danmark, fortsætter statsministeren.

Hans tanker går nu til politimanden og hans pårørende, ligesom statsministeren sender en hilsen til de ansatte på politigården i Albertslund.

- Mine tanker er også hos de ansatte på Politigården i Albertslund, der må være i chok oven på den brutale nedskydning af deres kollega, siger han.

Artiklen fortsætter under billedet...

Foto: Kenneth Meyer
Foto: Kenneth Meyer

Foto: Kenneth Meyer Krimi Skudepisode på Vestegnen: Politigård omringet af betjente med maskinpistoler

En sort dag
Også justitsminister Søren Pape kommenterer tirsdag eftermiddag den dramatiske skudepisode. I en pressemeddelelse kalder han skudepisoden 'forfærdelig'.

- Det er en sort dag for os alle, når dem, der er sat til at passe på os, bliver angrebet. Det er forfærdeligt, at den slags kan ske i Danmark, siger han.

Han fortæller også, at politiet på nuværende tidspunkt ikke kender til motivet, men at alle kræfter vil blive sat ind i opklaringen af sagen.

Mand anholdt
Betjenen fra Københavns Vestegns Politi blev tirsdag morgen klokken 8.20 ramt af skud. En mand er nu anholdt i sagen.

Politiet ønsker ikke at kommentere yderligere på sagen, ligesom de heller ikke ønsker at komme yderligere ind på mandens tilstand. 

Dog kan et øjenvidne fortælle til Ekstra Bladet, at en mand tirsdag morgen blev undersøgt og iført en hvid heldragt, før han blev ført væk af politiet. Det skete ifølge vidnet på Roskildevej i Taastrup, hvor kampklædte betjente og hunde i længere tid har været til stede.

De nærmeste pårørende til betjenten er underettet.

Foto: Kenneth Meyer Krimi Efter skud mod betjent: Alle politistationer bevogtes

Opdateres...