Ved du noget eller har du billeder? Send os dit tip på 1224@eb.dk eller SMS 1224 (alm. takst)
Sent fredag aften modtog Østjyllands Politi en anmeldelse ved Ammelhedevej beliggende omkring Randers Sø. En lastbil var forsøgt stjålet.
Det oplyser vagtchef i Østjyllands Politi, Per Bennekov, til Ekstra Bladet.
- De har ikke været ret gode til at køre lastbil, for de kørte den ind i det hus, hvor den holdt parkeret. Der skete en større skade på bygningen.
Vagtchefen fortæller, at den påkørte gavlen på huset. Redningsberedskabet vurderer, at der er fare for sammenstyrtning af dele af bygningen, lyder det fra Per Bennekov.
Han oplyser yderligere, at der ikke er sket nogen noget. Der var ikke nogen hjemme i huset. Næste skridt er, at Redningsberedskabet skal bjerge lastbilen.
- Hvad med personerne, der kørte ind i huset?
- Dem fik vi desværre ikke fat i, siger vagtchefen.
Ved du noget eller har du billeder? Send os dit tip på 1224@eb.dk eller SMS 1224 (alm. takst)