Stoppet med boldbat: Jeg har lige spillet rundbold

35-årig mand med tilknytning til bande i Aarhus taget med boldbat og skudsikker vest i sin bil - sigtes for overtrædelse af våbenloven

Beboerne i Gellerup-parken (billedet) og Bispehaven i Aarhus Vest ærgrer sig og føler sig med rette utrygge, efter at der i de seneste måneder har været adskillige skyderier og voldsepisoder som konsekvens af en bandekonflikt i området. Foto Cathrine Ertmann
Beboerne i Gellerup-parken (billedet) og Bispehaven i Aarhus Vest ærgrer sig og føler sig med rette utrygge, efter at der i de seneste måneder har været adskillige skyderier og voldsepisoder som konsekvens af en bandekonflikt i området. Foto Cathrine Ertmann
Følg Krimi

En patrulje fra Østjyllands Politi fik en forklaring, som de sikkert vil huske længe, da de stoppede en mand i Aarhus Vest mandag ved 18-tiden.

Politifolkene opdagede et baseball-bat og en skudsikker vest i en 35-årig mands bil, da de vinkede ham ind til siden ved Ringvejen i Viby ikke langt fra de områder i Aarhus Vest, hvor Østjyllands Politi i disse uger har indført visitationszone som en konsekvens af den verserende bandekonflikt mellem den københavner-baserede Loyal To Familia på den ene side og en gruppering fra Gellerup-parken på den anden.

Ifølge Østjyllands Politi har den 35-årige tilknytning til én af disse bander. Da patruljen bad om en forklaring på, hvorfor han kørte rundt med et baseball-bat og en skudsikker vest i sin bil, tøvede den 35-årige ikke med at svare, at han såmænd bare havde været ude at spille rundbold.

Han havde dog ikke længere bolden til det sjove spil i bilen, fordi hans hund - ifølge den 35-årige - havde spist den.

Betjentene godtog ikke den på én gang logiske og mistænkelige forklaring, som blev yderligere mistænkelig af, at manden også havde en skudsikker vest i sin bil og af hans sandsynlige indblanding i den verserende bandekonflikt.

Østjyllands Politi sigter således den 35-årige for overtrædelse af våbenloven, ligesom patruljen beslaglagde både boldbat og skudsikker vest efter at have hørt på mandens forklaring.

Borgmester: Enorm utryghed

I de seneste uger har der været adskillige skyderier og flere voldelige konflikter i Aarhus. Baggrunden er blandt andet, at Loyal to Familia, der har rødder i København og på Sjælland, ønsker at få fodfæste i det østjyske. Dette har ført til flere livsfarlige konflikter med en lokal bandegruppering forankret i Gellerup-parken.

Politiets modtræk er øget patruljering og en række efterforskninger af drabsforsøg, vold og andet.

Sidste weekend skred politiet ind ved at oprette såkaldte visitationszoner i store dele af Aarhus Vest, og borgmester Jacob Bundsgaard (S) talte om en alvorlig situation.

- Det skaber en enorm utryghed, at vi har oplevet en række skyderier. Det giver anledning til stor bekymring, sagde borgmesteren.

Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Tak til børnene for at give deres liv

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+