Stoppet med en million kroner i tasken

Toldstyrelsen i Københavns Lufthavn har tilbageholdt en rejsende fra Mellemøsten, som havde knap én million kroner i kontanter på sig

Her ses pengene, som manden havde gemt på sig. Foto: Toldstyrelsen
Her ses pengene, som manden havde gemt på sig. Foto: Toldstyrelsen
Følg Krimi

En mand blev for nylig udtaget til stikprøvekontrol i Københavns Lufthavn, og det var noget af et fund, som tolderne kunne berette om.

Den rejsende havde nemlig knap én million kroner i kontanter gemt i sin bagage, jakke og skuldertasken da han 28. april blev pågrebet i lufthavnen, oplyser Toldstyrelsen.

Kontanterne var i forskellig valuta, herunder euro og dollars til en samlet værdi af 992.998 danske kroner.

Påstand: Penge fra hussalg
Den rejsende oplyste selv, at den store pengesum skyldtes, at hans families hus var blevet solgt, og pengene skulle derfor komme fra salget.

Der kunne dog ikke vises dokumentation for den påstand, og den rejsende havde ikke deklareret pengene. Derfor tilbageholdt tolderne knap 240.000 kroner i bøde.

- I denne sag er der tale om årvågne toldere, der har fattet mistanke til en rejsende, som så viste sig at være berettiget, siger Mette Helmundt, funktionsleder i Toldstyrelsens kontrolenhed i Københavns Lufthavn.

Sagen bliver nu efterforsket af Københavns Politi, som kan fortælle til Ekstra Bladet, at manden er sigtet for ikke at have angivet det medbragte pengebeløb til Toldstyrelsen.

Samtidig oplyser politiet, at manden er en 41-årig svensk statsborger, og at sagen vil blive undersøgt nærmere.

Rejser du ind i Danmark med kontanter, som svarer til en værdi af 75.000 kroner eller mere, skal beløbet angives til Toldstyrelsen.

Læs mere om stedet, hvor man dagligt finder ulovlige genstande gemt på alverdens måder

--------- SPLIT ELEMENT ---------

En tidligere Brøndby-hooligan sidder i øjeblikket på anklagebænken i en sag om 1300 sexovergreb mod 14 unge mænd og en kvinde. Hør mere om sagen i ugens udgave af 'Afhørt'.

Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Støjberg er dansk politiks nye protest-dronning

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind