Ved du noget, så tip os. Sms/mms til 1224 (alm. takst), eller send mail til 1224@eb.dk.
En større brand i Aarhus har tirsdag formiddag ført til, at en stribe beboere bliver evakueret.
Branden er tilsyneladende opstået i en kælder i en ejendom på fire etager på Fuglesangs Allé, oplyser Østjyllands Politi.
Derfor er beboere i lejlighederne i fem opgange blevet evakueret, siger politiets pressevagt til Ekstra Bladet.
De berørte anmodes om at kontakte brandfolk eller politibetjente på stedet, mens flere ifølge politiet bliver tilset af læger på stedet.
Meldingen om branden kom klokken 10.21. På det tidspunkt stod der flammer op fra kælderen.
Men allerede ved 11-tiden var ilden under kontrol, oplyser politiet.

Opdateres..