Stor eftersøgning: Mand set springe i havet ved motorvejsbro

Dykkere og helikoptere er sat ind i eftersøgningen af mand, som er set springe i vandet ved Kalvebod-broen i København

Ved du noget? Tip os på 1224@eb.dk eller sms/mms på 1224 (alm. takst)

Københavns Politi og Hovedstadens Beredskab har mandag eftermiddag taget initiativ til en større redningsindsats, hvor dykkere, redningsbåde og også en helikopter bruges til at finde en mand, som et vidne har set springe i havet.

Det fortæller vagtchef ved Københavns Politi, Christian Ørskov, til Ekstra Bladet.

- Et vidne har set en mand hoppe i vandet og være i vandet. Det er årsagen til, at vi har sat en større eftersøgning i gang, siger Christian Ørskov.

Det var klokken 16.01, at politiet fik meldingen via alarmcentralen. Og siden har man altså kunnet konstatere, at myndighederne har travlt i vandet ved Sjællandsbroen og Kalvebod-broen, som forbinder Sjælland og Amager.

Christian Ørskov fortæller klokken 17.20, at det endnu ikke er lykkedes at finde nogen i vandet.

Opdateres...