Stor mystisk politiaktion

Nordjyllands politi har fredag morgen været i aktion i et boligkvarter i Aalborg

Politiet er tilstede på Ravnkildevej i Aalborg. Video: René Schütze

Ved du noget? SMS 1224 (alm. sms takst). Mail: 1224@eb.dk

Nordjyllands Politi har lavet en aktion på Ravnkildevej i Aalborg Øst fredag morgen.

Det fortæller Ekstra Bladets mand på stedet, som fortæller, at der har været aktionsstyrke på stedet:

- Jeg vil tro, at der 12-15 politifolk herude. Der er teknikere og uniformerede betjente.

- De vader ud og ind af en lejlighed, og jeg kan se, at de har fundet noget bevismateriale, som står sikret.

- Og der sidder stadig nogle kampklædte i en kassevogn.

Politiet går særdeles grundig til værk. En parkeret bil er blevet gennemsøgt; det samme gælder en barnevogn bag i bilen. Nærliggende containere er blevet gennemsøgt, og lidt over halv ni stak en tekniker et spejl op i en tagrende for at undersøge den.

Omkring klokken ti er politiet gået i gang med at tømme containere på gaden, fortæller Ekstra Bladets mand på stedet. En kranbil er blevet rekvireret, så de kan tømmes, og politiet er nu i gang med at sortere skrald.

Cirka klokken 10.40 forlod politiet området. Inden da havde de tømt en fælles containere i området både dagrenovation og pap, fortæller Ekstra Bladets mand på stedet.

På twitter bekræfter Nordjyllands Politi:

Tidligere terroraktion
'Politiet er lige nu til stede i en politioperation på Ravnkildevej i Aalborg Øst.'

'Politiet vil udsende mere information til offentligheden vedr. politioperationen i løbet af dagen.'

'Vi har ingen yderligere information om sagen på nuværende tidspunkt.'

På stedet henviser Nordjyllands Politi til Københavns Politi, der omkring klokken halv ti bekræfter, at de er tilstede i Aalborg. Men Københavns Politi ønsker ikke at uddybe yderligere.

I december var der en politiaktion på samme adresse i forbindelse med et landsdækkende samarbejde mellem politikredse. Dengang var aktionen ligeledes koordineret fra København, og indsatsen førte til 20 anholdelser og 20 ransagede adresser.

Politiet og PET fortalte bagefter, at myndighederne havde forpurret planlægning af en terroraktion. Men myndighederne ønsker altså endnu ikke at kommentere, om de to sager har forbindelse.

Politiet er i gang med at tømme containere for at tjekke affald. Foto: René Schütze

Politiet er tilstede på Ravnkildevej i Aalborg. Foto: René Schütze

20 anholdte og 20 adresser ransaget

Korrespondent: Sådan kom efterretningstjeneste på sporet af terrormistænkte

Terror-forsker: Det er helt usædvanligt

Politi og PET i stor aktion: Forpurrer terroraktion

Opdateres