Stor piratfest stoppet

Den formodede arrangør af den ulovlige fest, en 33-årig mand, er blevet sigtet for overtrædelse af restaurationsloven

Følg Krimi

En såkaldt piratfest i København med flere hundrede deltagere er blevet stoppet af politiet natten til søndag.

Det oplyser vagtchef Kristian Rodin fra Københavns Politi.

- Vi fik et tip om en større fest i en hal i Sydhavnen. Da vi kommer derud klokken 00.54, er der anslået mellem 200 og 300 deltagere og et kæmpe musikanlæg, siger han.

Ifølge nye retningslinjer udstukket af regeringen er forsamlinger på over 50 personer forbudt.

- Da det går op for folk, at politiet er ankommet til hallen, stikker de af i alle retninger. Både til fods og på cykler, så ingen af gæsterne er blevet sigtet eller anholdt, oplyser han.

Restaurant-ejer: - Nu er det et spørgsmål om overlevelse

Foruroligende
Den formodede arrangør af festen, en 33-årig mand, er sigtet for overtrædelse af restaurationsloven.

- Vi lukkede festen og konfiskerede desuden udstyr som en mixerpult, højttalere og musikanlæg, siger vagtchefen.

Der blev også solgt alkohol til festen, som ifølge politiet var blevet annonceret på Facebook.

- Vi skal nu undersøge, hvem der står bag salget af alkohol og hvilke personer, der har været involveret i arrangementet. Deriblandt udlejningen af hallen, siger vagtchefen.

- Det er selvfølgelig foruroligende, at så mange unge mennesker er samlet, når de udmærket er klar over, at man skal holde afstand, og at der er et forsamlingsforbud på 50.

- Det her kommer til at gøre ondt

Shelterfest i Ishøj
Vagtchefen ved Københavns Vestegns Politi Claus Stoltenberg beretter ligeledes om en travl nat, hvor man har rykket ud til støjende mennesker.

- Det værste, vi var til, var ved en shelterplads i Ishøj, hvor vi var forbi tre gange for at få dem til at være stille.

Til sidst måtte vi uddeler bøder, siger han til Ekstra Bladet.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Kom nu ud af busken, Dyrby