Ved du noget om sagen? Tip os på 1224 eller sms/mms til 1224 (alm. takst).
Nordsjællands Politi har her til aften iværksat en større koordineret aktion mod grupperingerne Loyal To Familia og Black Jackets.
Ransagningerne sker flere steder rundt omkring i politikredsen.
- Vi har iværksat en aktion, som er i gang lige nu, siger pressemand Henrik Suhr, der dog ikke vil fortælle, hvor mange eller hvilke steder der er tale om.
Voldelig konflikt ulmer: Politi opretter nye visitationszoner
Ekstra Bladets fotograf er tilstede ved Egedalsvænge i Kokkedal, hvor der er blevet lavet visitations-zone. Her er politiet massivt tilstede med blandt andet hundepatruljer, der søger omkring lejlighedskomplekserne.
Også ved Vapnapgaard og på Nordvej i Helsingør er politiet tilstede.
Målet med aktionen er at finde våben eller andre genstande, der kan bruges til voldelige konfrontationer, som har været tilfældet flere gange den seneste tid.
Ved aktionen er der deltagelse fra flere politikredse, Beredskabsstyrelsen, Hjemmeværnet og Forsvaret.
Aktionen kommer efter, at 11 personer fra bande-grupperingen LTF i nat blev anholdt efter en ransagning.
Jagt på våben: Politi slog til mod bande i nat
Visitations-zoner indført
Nordsjællands Politi oprettede i for to dage siden visitations-zoner flere steder for at imødegå spændinger mellem flere grupperinger i bandemiljøet.
Der har blandt andet været to skud-episoder i Nordsjælland for nylig. Dels i pinse-weekenden, hvor to unge med tilknytning til Black Jackets blev ramt og den 20, maj i Hillerød, hvor der blev affyret skud på gaden, men ingen blev ramt.