Stor politiaktion mod våben og narko - to anholdt

Nordjyllands Politi er tirsdag aften rykket ud til en bolig nord for Viborg. To er blevet anholdt

Her ses politiet på adressen i Klotrup. Foto: Ekstra Bladet
Her ses politiet på adressen i Klotrup. Foto: Ekstra Bladet

Ved du noget? Tip os på 1224@eb.dk eller sms/mms på 1224 (alm. takst)

To personer er blevet anholdt i forbindelse med en ransagning af en bolig i Klotrup ved Aalestrup i Nordjylland tirsdag aften. Der er tale om en større politiaktion, fortæller vagtchef Poul Fastergaard til Ekstra Bladet.

- Vi er talsstærkt til stede, siger han.

Ransagningen sker på baggrund af et tip om, at der skulle være narko og våben på adressen. Politiet er kort før klokken 21.00 stadig i gang.

Vagtchefen kan derfor heller ikke endnu fortælle, hvor meget der er blevet beslaglagt.

- Det er en igangværende aktion, siger vagtchefen, som understreger, at politiet slet ikke er færdig, når boligen er ransaget.

Derefter skal politiet efterforske og blandt andet finde ud af, om det beslaglagte har forbindelse til beboeren.

Ekstra Bladet følger sagen...