Stor politiaktion ved Nørreport

Politiet undersøger et mistænkeligt forhold ved knudepunktet i København. Der var tale om tre mænd med legetøjspistoler

Foto: Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Politiet er massivt til stede ved Nørreport Station i København.

Københavns Politi fortæller til Ekstra Bladet, at man er ved at undersøge et mistænkeligt forhold.

Klokken 11.35 får Københavns Politi en anmeldelse om, at tre mænd har noget, der ligner pistoler, i et S-tog. Dog var der ikke tale om rigtige våben.

- Vi har fået fat i dem, og der var tale om legetøjspistoler, fortæller vagtchefen fra Københavns Politi til Ekstra Bladet.

Mændene er anholdt og får en bøde for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.

Foto: Jonas Olufson
Foto: Jonas Olufson