Tirsdag aften har en større redningsaktion udspillet sig i havet vest for Samsø.
Her har den danske eftersøgnings- og redningstjeneste (JRCC) sammen med brandvæsen og politi nemlig reddet tre personer op af vandet.
Det skriver Østjyllands Politi på Twitter.
De tre personer røg i havet, da deres jolle kæntrede ud for Thomasminde, og blev ifølge Forsvaret samlet op af en af Molslinjens færger.
De bliver nu fløjet til Skejby på grund af nedkøling, oplyser politiet.