Politi og brandbiler blev kort før klokken 21.30 sendt til en ejendom på Tranevej i Nordvest i København, hvor det brændte kraftigt.
Ifølge Hovedstadens beredskab var branden brudt ud på en træterasse.
'Vi er til stede på #Tranevej i Nordvest på 112 meldinger om kraftig tagbrand. Vi er igang med at slukke, der er tale om ild i en træterrasse og en mindre bygning på taget. Vi forventer at være på stedet ca. 1 time endnu,' skrev beredskabet på Twitter.
Klokken 22.10 meldes branden dog under kontrol, og der er ingen melding om tilskadekomne.
'Brand slået ned og vi overgår nu til efterslukning og eftersyn. Vi forventer stadig at være på stedet 1 times tid bl.a. i forbindelse med håndtering af eventuelle vandskader i underliggende lejligheder,' skriver Hovedstadens Beredskab på Twitter.
Artiklen fortsætter under billedet.
Brænder kraftigt
Branden medførte en kraftig røgudvikling, kunne Ekstra Bladets mand berette kort ført klokken 22.
- Det er i en taglejlighed i et nyere byggeri. Jeg kan ikke se, om det måske også er på tagterrassen. Der står kæmpe røgsky op, og her er helt sort, lød det.
--------- SPLIT ELEMENT ---------
En 28-årig mand sad i fængsel for en anden sag, da han i sidste uge blev anholdt og sigtet for drabet på den højgravide Louise Borglit. Hør mere i 'Afhørt'.