To tog er kollideret i en tunnel mellem Andover og Salisbury i England.
Det skriver Wiltshire Police på Twitter.
Flere britiske medier skriver, at mindst 50 brandfolk er til stede ved uheldet, sammen med ambulancefolk, politihelikoptere og kystvagten.
De første meldinger lyder, at det ene tog først blev afsporet og siden blev ramt af det andet.
Ifølge BBC og Sky News er omkring 12 personer blevet såret i ulykken, og den ene togfører er fanget i førerhuset.
Der er ingen forlydender om omkomne i forbindelse med ulykken, men det lokale brand- og redningsvæsen kalder det en 'stor ulykke'.