Storesøster skal i fængsel: Misbrugte 13-årig lillesøster seksuelt

En 25-årig kvinde er ved Retten i Nykøbing Falster blevet fundet skyldig i at have misbrugt sin egen lillesøster seksuelt

En 25-årig kvinde fik en kombinationsstraf på otte måneders fængsel, hvor hun alene skal afsone de tre måneder. Foto: Per Rasmussen
En 25-årig kvinde fik en kombinationsstraf på otte måneders fængsel, hvor hun alene skal afsone de tre måneder. Foto: Per Rasmussen

En 25-årig kvinde fra Nykøbing Falster har seksuelt forulempet sin egen mindreårige lillesøster.

Det står klart, efter at en dommer og to domsmænd ved Retten i Nykøbing Falster i enighed har kendt kvinden skyldig i overensstemmelse med anklageskriftet.

Straffen blev på otte måneders fængsel, hvor den 25-årige alene skal afsone tre måneders fængsel.

- Retten har lagt vægt på videoafhøringen af pigen, som vi synes både var detaljeret og troværdig, siger dommer Anne Bundgaard til Ekstra Bladet.

Mand dømt for samleje
Kvindens kammerat - en 26-årig mand - var ligeledes tiltalt i sagen, der begyndte i mandags. Han blev idømt tre måneders fængsel for at have haft samleje med pigen først på året på et tidspunkt, hvor pigen kun var 13 år. Manden skal alene afsone de 30 af dagene, mens resten af straffen blev gjort betinget, og i modsætning til den 25-årige kvinde var domsmandsretten i tvivl om mandens skyld. Han blev imidlertid dømt med dommerstemmerne 2-1.

- For hans vedkommende var der en, der ikke fandt det bevist, at han var klar over, at pigen var under 15, da samlejet fandt sted, siger Anne Bundgaard.

En 25-årig kvinde og en 26-årig mand er tiltalt for at have sexkrænket kvindens lillesøster, mens hun var 13 og 14 år. Foto: Per Rasmussen Krimi Storesøster tiltalt for sexmisbrug af 13-årig: Hun græd og siden blev hun stille

Havde sex på kollegieværelse
Det var en på mange måder usædvanlig sag, som over to dage blev afviklet i retten. Den nu dømte mand dukkede aldrig op og var alene repræsenteret ved sin forsvarer. Dommeren besluttede imidlertid at gennemføre sagen alligevel, og derfor måtte mandens forsvarer læse op fra den afhøring i april, som politiet havde foretaget.

Her erkendte den 26-årige de faktiske omstændigheder. Men han nævnte, at det var pigen selv, der tog initiativ til samlejet. Ligesom han også fortalte, at han ikke anede, at pigen var under 15 år.

Den 25-årige kvinde derimod forklarede i retten, at hun havde sin lillesøster på besøg på det kollegieværelse, som hun var flyttet ind i i begyndelsen af januar. Kvinden forklarede, at lillesøsteren kom næsten hver weekend. Men den aften havde de to besøg af den 26-årige, og de lå alle tre med manden i midten i kvindens seng med dyner på, mens de så film.

- Pludselig sendte han mig nogle øjne. Og så fik jeg opfattelsen af, at noget var galt. Jeg gik på toilettet. Da jeg kom tilbage, havde de været sammen, sagde kvinden i retten.

En 25-årig kvinde nægter sig ved Retten i Nykøbing Falster skyldig i at have udsat sin lillesøster for forskellige former for seksuelt misbrug. Foto: Per Rasmussen Krimi Storesøster tiltalt for sexmisbrug af 13-årig: Jeg ville se hvor langt hun ville gå

Sad og fulgte med
Den forklaring blev imidlertid forkastet af retten. Retten lagde til grund, at kvinden havde sat sig ned på gulvet og tændt en smøg, mens hun sad og så på, at kammeraten havde sex med hendes lillesøster.

- Hun har siddet og overværet det, siger Anne Bundgaard til Ekstra Bladet.

Det blev også fundet bevist, at den 25-årige gav sin lillesøster gode råd til, hvordan hun skulle tilfredsstille manden.

På et andet tidspunkt tog den 25-årige initiativ til, at hun selv og lillesøsteren skulle intimbarbere sig.

- Jeg ville se, hvor langt hun var klar til at gå, lød kvindens forklaring i retten på, hvorfor hun kom på den idé.

Opfordrede anden mand til sex
Siden tog kvinden kontakt til en mandlig chatven, som hun blandt andet sendte nøgenbilleder af lillesøsteren til. Kvinden opfordrede chatvennen til at komme og have sex med dem begge. Et enkelt af billederne af lillesøsteren blev ledsaget med teksten 'Din lille fisse. Dejlige (navnet på pigen - red.) er kun 14 år'.

Faktisk var pigen blot 13 år på daværende tidspunkt.

Den 25-årige kvinde blev dømt for at bruge Snapchat til at sende nøgenbilleder og video af lillesøsteren til en mandlig chatven. Foto: Jens Büttner
Den 25-årige kvinde blev dømt for at bruge Snapchat til at sende nøgenbilleder og video af lillesøsteren til en mandlig chatven. Foto: Jens Büttner

Den mandlige chatven valgte imidlertid at blive væk. Han vidnede i retten og fortalte, at han i løbet af en enkelt aften modtog cirka 10 Snapchatbeskeder fra kvindens mobiltelefon med både videooptagelser og billeder af de to søstre.

På enkelte af videooptagelserne så man kvinden føre en dildo op i sin lillesøster.

Far vil ikke se lillesøster mere
De to søstre har samme far. Men den nu dømte kvinde mistede sin biologiske mor som to-årig. Lillesøsterens mor vidnede i retten og fortalte, hvordan de to søstre har levet adskilt i nogle år, inden de i begyndelsen af 2015 fik kontakt til hinanden igen. På det tidspunkt var den 25-årige blevet single, og hun valgte at flytte ind hos sin lillesøster og dennes mor, fordi hun ikke havde noget sted at bo.

- Jeg var så glad for, at de to havde fået kontakt til hinanden igen, sagde pigens mor i retten. Hun havde slet ikke forestillet sig, at storesøsteren kunne finde på at gøre, som hun gjorde.

Ekstra Bladet erfarer, at sagen har ramt pigen ekstra hårdt. Hendes biologiske far har slået hånden af hende på grund af sagen.

- Det er så synd for hende. Hendes far meldte afbud 14 dage før hendes konfirmation. Han har ikke villet have noget at gøre med hende siden, siger et familiemedlem til Ekstra Bladet.

30.000 i erstatning
Pigen får 30.000 kroner i erstatning. De to nu dømte skal i fællesskab betale pigen 20.000 kroner for samlejet, mens den 25-årige kvinde derudover skal betale pigen 10.000 kroner for dildoovergrebet og billedoptagelserne af pigen.

Fordi manden ikke var til stede under domsafsigelsen, vides det ikke, om han har tænkt sig at modtage sin straf. Kvinden udbad sig betænkningstid med hensyn til eventuel anke af skyldsspørgsmål og straf.

Ekstra Bladet har undladt at nævne navne på nogen af de implicerede i sagen for at undgå, at det er alt for let at identificere den i dag 14-årige pige.