Stort færdselsuheld spærrede motorvej

Tre biler involveret, kun lettere tilskadekomne

(Foto: Kenneth Meyer)
(Foto: Kenneth Meyer)

Hillerødmotorvejen er nu genåbnet. Vejen var tidligere på aftenen fredag lukket i begge retninger på grund af et uheld, der involverede tre personbiler.

Uheldet skete i indadgående retning af motorvejen nær afkørsel 1 i Mosesvinget ved Utterslev Mose omkring kl. 20 fredag. Motorvejen var en overgang spærret i begge retninger for at gøre plads til oprydning.

De involverede personer kom kun lettere til skade, fortæller vagtchef ved Københavns Politi, Michael Poulsen. Der var dog nogen materiel skade.