Studerende brutalt myrdet: Nu er 20 dømt til døden

Studerende kritiserede regeringen på sociale medier og blev efterfølgende tævet ihjel

Abrar Fahad, der her er afbilledet på et banner i forbindelse med en demonstration, blev dræbt på brutal vis for to år siden. Nu er gerningsmændene dømt. Foto: Habibur Rahman/ABACA
Abrar Fahad, der her er afbilledet på et banner i forbindelse med en demonstration, blev dræbt på brutal vis for to år siden. Nu er gerningsmændene dømt. Foto: Habibur Rahman/ABACA
Følg Krimi

Det skal koste 20 personer livet og fem andre livsvarigt fængsel, at de i oktober 2019 bidrog til at dræbe den 21-årige studerende Abrar Fahad.

Det har retten i Bangladesh' hovedstad, Dhaka, afgjort onsdag, skriver flere medier, heriblandt AFP.

Alle de dømte er, ligesom Abrar Fahad var, studerende på Bangladesh University of Engineering and Technology (BUET).

Det grufulde drab skete om aftenen 6. oktober, hvor Fahad blev lokket ind på et andet værelse i det kollegium, hvor han boede.

Her skulle han være blevet gennembanket og tortureret i mindst fire timer, inden de bar hans lig væk derfra - hvilket blev fanget på overvågningskamerarer.

Hans lig blev efterfølgende fundet på en sovesal.

Angrebet af ungdomsparti
Baggrunden for drabet skulle angiveligt være, at Abrar Fahad havde skrevet kritisk om regeringen på sociale medier, og en stor del af gerningsmændene er fra Bangladesh Chhatra League, der er ungdomsafdelingen for regeringspartiet Awami League.

Politiet har tidligere oplyst, at 11 af de nu dømte deltog direkte i overfaldet, mens de resterende tog del i planlægningen af det, der endte med at være et drab.

Det brutale drab har efterfølgende medført store protester på universiteter i Bangladesh, hvor demonstranter har krævet retfærdighed for Abrar Fahad og har krævet dødsstraf for enhver, der var involveret i drabet.

Et krav der altså foreløbig er blevet efterkommet af domstolen.

Vi hører her ouverturen til en mulig katastrofe

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.