En 22-årig mand fra Aarhus er blevet sigtet for drabet på en 30-årig mand, som onsdag den 19. oktober fik stukket en kniv i hjertet på Kappelvænget ud for Fakta i Aarhus.
Manden har siden knivoverfaldet været eftersøgt og blev den 20. oktober fængslet in absentia. Mandag aften meldte han dog sig selv på Politigården i Aarhus sammen med sin advokat.
Overfaldet
Ifølge politiet er der sandsynligvis tale om et skænderi, som udviklede sig voldsomt, da den 30-årige sammen med en 26-årig blev stukket ned foran Fakta-butikken. Den 30-årige mand blev i første omgang erklæret stabil, men afgik søndag morgen ved døden.
Den 26-årige blev ramt i albuen, er blevet opereret for sine skader og har det efter omstændighederne godt.
Der er intet der tyder på, at knivstikkeriet er banderelateret, men ifølge politiets oplysninger kender parterne hinanden.
En 26-årig, er allerede blevet fremstillet for lukkede døre i forbindelse med sagen, han er blevet varetægtsfængslet i fire uger.
Østjyllands Politi fremstiller tirsdag klokken 13.00 den 22-årige i retten.