Supermarked smadret: - Der er ødelagt varer for en kvart million

En påsat brand i Dagli’Brugsen i Nysted lavede store skader. Nu har en 27-årig mand erkendt at stå bag ildspåsættelsen

Foto: Google Maps
Foto: Google Maps
Følg Krimi

En kraftig brand raserede natten til onsdag Dagli’Brugsen i Nysted på Lolland. Branden var påsat og opstod i en container, der stod op ad butikken.

- Jeg fik et opkald, om at det var ild i min butik. Ilden har haft godt fast, og hele gavlen, store dele af tagkontruktionen og flere lokaler i butikken er ødelagt efter branden, siger brugsuddeler Poul Hjorth til Ekstra Bladet og fortsætter:

- Der er ødelagt varer for over en kvart million. Vi har simpelthen måtte destruere dem, fordi det ikke var sikkert at sælge til kunderne. Derudover er der flere fysiske rammer, som skal restaureres, så det ender op med at koste en formue.

På butikkens overvågning kunne man kort før branden se en hætteklædt person sætte ild til en container, som stod op ad gavlen. Herefter efterlyste politiet gerningsmanden, som man formodede stod bag branden.

Og han er nu blevet fundet. Det skriver Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi i deres døgnrapport.

Ud fra overvågningsvideoen kunne en betjent fra politi genkende gerningsmanden, da han i en anden anledning havde haft kontakt til ham.

Klokken 13.45 onsdag anholdt politiet en 27-årig mand fra Nysted, som er sigtet for brandstiftelse. Han erkendte, at han havde sat ild til containeren. Han kunne dog ikke forklare hvorfor.

Glad for anholdelse
Brugsuddeler Poul Hjorth er glad for, at politiet er skredet til anholdelse.

- Det er rigtig rart. Det hjælper da helt sikkert. Nu skal vi så se, hvordan vi gør med erstatningen. Vi har jo et forsikringsselskab, siger brugsuddeleren.

Han fortæller, at selvom er skaderne er slemme, så er butikken op at køre igen i dag.

- Selvom det er under triste omstændigheder, så er det jo også interessant og se, hvor hurtigt man kan få sådan en butik op at køre igen. Men vi er da utroligt chokeret over hele situationen, og det er jo mange penge, siger Poul Hjorth.

Der er lige nu i gang med at blive indhentet tilbud fra forskellige håndværkere, så det er endnu uvist, hvor stort det samlede beløb for renoveringen af butikken.

Mere fra Ekstra Bladet+

Kristendemokraterne ligner efterhånden en abort

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

LIGE NU

Udforsk Ekstra Bladet+

LIGE NU