En folkevalgt lokalpolitiker i Gävleborg Amt er angiveligt mistænkt og anholdt i en sag om en gruppevoldtægt i Sverige.
Det skriver svenske Aftonbladet, der har talt med næstformanden i mandens parti, men som ikke er bekendt med forbrydelsen.
- Jeg er dybt chokeret. Det er svært for mig at forstå. Det her er ekstremt alvorligt, siger næstformanden til mediet.
- Hans politiske karriere er slut, uanset hvordan det går. Ja, meget skal man høre, før ørerne falder af, siger han.
Filmet
Voldtægten fandt ifølge mediet sted i maj 2020 i forbindelse med et arrangement.
Anklageren i sagen fortæller til Aftonbladet, at omkring ti personer, der alle er voksne mennesker, er mistænkt for voldtægten, der blev filmet.
Ud fra filmen er fire personer blevet identificeret og tilbageholdt. Ifølge Aftonbladet blev politikeren anholdt torsdag.
Kvinden var faldet i søvn og var påvirket af alkohol.
- Det er mildest talt en skrap sag, det her, siger anklager Christina Hildebrand, der mener, at kvinden ikke var i stand til at slippe væk fra overgrebet.