Svensk og dansk politi i samarbejde efter skuddrab

Fire er anholdt efter kniv- og skuddrab i Malmø i går - politiet leder efter flere gerningsmænd, som menes at være flygtet i en udenlandsk indregistreret sort Audi RS4

Følg Krimi

Svensk politi leder efter en udenlandsk indregistreret sort Audi RS4 et skuddrab i Malmø onsdag.  Fire personer er anholdt for at være indblandet i drabet.

Det har Claes-Arne Hermansson, efterforskningsleder ved Malmø Politi, torsdag formiddag meddelt på et pressemøde i Malmø.

– Hvis man har set en bil som den beskrevne i området eller andre områder, skal man henvende sig til politiet, lød det.

Svensk politi er i kontakt med det danske politi, men efterforskningslederen ved ikke, om Audien ligefrem er dansk indregistreret, ligesom man endnu ikke har ønsket at komme ind på den dræbtes identitet eller nationalitet.

Direkte adspurgt, om den dræbte er en dansk statsborger, sagde Claes-Arne Hermansson:

- Det kan jeg ikke kommentere.

Han fortæller dog, at dræbte var kendt af politiet.

Beboere i Bunkeflostrand taler ud om skyderiet.

Artiklen fortsætter under videoen ...

Skyderiet, som politi og redningsmandskab blev tilkaldt til, fandt sted i Bunkeflostrand.

Her blev en mand, som var hårdt såret af skud, fundet på en parkeringsplads og kørt på hospitalet. Han afgik senere ved døden, og sagen karakteriseres som drab.

I forbindelse med de voldsomme begivenheder blev Øresundsbroen onsdag eftermiddag kortvarigt spærret i retning mod Danmark.

Adskillige vidner hørte

Senere onsdag fandt også et knivstikkeri sted på Västra Hindbyvägen. Her afgik endnu en mand ved døden.

Politiet mener ikke, at de to hændelser har noget med hinanden at gøre.

Ekstra Bladet følger sagen.

Seneste nyt

Ekstra Bladet har givet statsministeren en lys idé

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.