Hysteriet med bevæbnede klovne, der truer og forskrækker folk tilfældige steder, har grebet om sig i nabolandet Sverige, hvor politiet er ved at drukne i anmeldelser.
Anmeldelserne i den sydligste region - Region Syd - vælter ind via alarmcentralen, oplyser Anna Göransson, som er pressetalsmand ved politiets ledelsessekretariat i Region Syd.
- På halvandet døgn har vi fået flere end 70 anmeldelser fra hele regionen, siger Anna Göransson til Expressen.
Alarmcentralen ligger i Malmø, og her er telefonlinjerne rødglødende, rapporterer Expressen, siden de første meldinger om klovne, der skræmmmer livet ud af folk begyndte at komme for nogle dage siden.
Det er borgere fra Skåne, Blekinge, Kalmar og Kronoberg, der ringer ind.
Er danskerne bange for klovne? Se reaktionerne
Klovn med kniv
Alle anmeldelser handler om mulige strafferetslige forbrydelser, hvor klovne har spillet en rolle. Men det er ifølge Expressen langt fra alle anmeldelser, som har ført til, at politiet er gået i gang med at efterforske sagen.
En af de seneste alarmopkald, som politiet har reageret på, kom fra Rönneby tidligt lørdag morgen. Klokken 5.13 blev en politipatrulje kaldt til et sted i byen, hvor en person hævdede sig forfulgt af en klovn.
- Klovnen skulle have haft en form for kniv på sig. Men der blev ikke optaget rapport i det tilfælde, siger pressetalsmanden.
Ved midnatstid natten til lørdag alarmeredes politiet i Region Syd også fra Svalöv.
Bange danske bilister: Kører sgu klovnen ned, hvis jeg ser en
- Der var en blåhåret og knivbevæbnet klovn gået til angreb på anmelderen. Anmelderen forsvarede sig ved at slå på klovnen, siger Anna Göransson.
Da politiet ankom var klovnen forsvundet som ved et trylleslag.
Fire klovne angreb kvinde
Fredag aften blev en kvinde på vej hjem fra job angrebet af flere klovne i Hörby, fortæller Expressen også.
- Der var fire stykker. De løb hen mod hende med pinde, som de brugte til at slå på hendes cykel med, siger Anna Göransson.
Også midt på dagen har klovne vist sig forskellige steder. Fredag dukkede en klovn op på en skole i Nybro, hvor flere børn blev meget skræmte.
Ingen er endnu anholdt og mistænkt for nogle af de nævnte tilfælde, skriver Expressen. Men politiet i Sverige ser alvorligt på de mange sager med klovne, der tilsyneladende dukker op hele tiden. Og politiet fortæller, at de personer, der bliver gjort forskrækket af klovnene, kan risikere at reagere på en uhensigtsmæssig måde.
Svensk politi jagter mand med klovnemaske: Angreb 19-årig med kniv
- Det er ikke på nogen måde morsomt. De som rammes, kan blive meget bange og skræmte, og det kan føre til optrappende voldssituationer, hvor den, som bliver skræmt, forsøger at beskytte sig og bruger uforholdsmæssig meget vold for at komme væk, forkalrer politi-pressetalsmanden.
- Desuden bruger vi mange ressourcer på det pjat, fortsætter hun.
Det er ifølge svensk lov ikke ulovligt at klæde sig ud som klovn. Men når man optræder truende eller antaster andre, kan man ifølge Expressen risikere at gøre sig skyldig i en straffelovovertrædelse.