En 22-årig mand, der er sigtet for at stå bag eksplosionen ved Skattestyrelsen i København, har ikke appelleret beslutningen fra en dommer i Malmø om, at han skal udleveres til Danmark.
Det skriver DR Nyheder.
- Han har ikke klaget over beslutningen, og derfor skal han udleveres inden for fem dage, siger anklager i svensk politis afdeling for international og organiseret kriminalitet Måns Biörklund til mediet.
Manden havde indtil midnat til at klage over beslutningen, som blev truffet fredag eftermiddag i sidste uge.
En 23-årig svensk mand er også mistænkt i sagen. Han er på fri fod og internationalt efterlyst.