Sverige: Mand stikker tre ned på psykiatrisk hospital

Politiet måtte åbne ild mod den formodede gerningsmand

Her kan du se et nedklip fra Aftonbladets livesending

Ved du noget, eller er du ved stedet? Skriv en mail til 1224@eb.dk eller send en sms til 1224 (koster alm. takst)

Tre personer er blevet stukket ned på et psykiatrisk hospital i den svenske by Göteborg.

Det skriver den svenske avis Aftonbladet.

Politiet fik en anmeldelse 11.34 om, at en mand var blevet sukket med kniv flere gange.

Da politiet ankom til stedet var manden stadig bevæbnet.

- Manden var stadig bevæbnet, så betjentene var nødsaget til at åbne ild for at komme ind til de sårede, siger politiets talsmand, Jenny Widen, til avisen.

Ifølge Aftonbladets oplysninger er to mænd, heriblandt gerningsmanden, og to kvinder blevet ført til sygehuset.

Dem presseansvarlige ved Sahlgrenska Universitetssygehus fortæller, at en person er i livsfare.

- De tre andre har alvorlige skader, men de er i stabil tilstand, siger Katarina Hallingberg til Aftonbladet.

Det er endnu uklart, om de sårede er patienter eller ansatte.

Ifølge Expressen er politiet massivt til stede ved gerningsstedet. Politiet vil over for Expressen ikke afvise, at der er flere tilskadekomne.