Svindler-netværk snyder danske jobsøgere

Svindler-netværk opererer lige nu i Danmark, hvor de går efter personer på udkig efter arbejde

Her er en af svindlernes falske jobannoncer, der blev indrykket i Børsen i juli måned.
Her er en af svindlernes falske jobannoncer, der blev indrykket i Børsen i juli måned.
Følg Krimi

 

Du kan ikke længere være sikker på, at du skriver med din måske kommende arbejdsgiver, når du ansøger om et job.

Et  internationalt svindlernetværk har hen over sommeren gået målrettet efter at plyndre danske jobsøgende i et yderst sofistikeret trick, der blandt andet  involverer falske checks fra bankgiganter som tyske Deutsche Bank og franske Crédit Agricole.  

Det kan Ekstra Bladet i dag afsløre efter gennem noget tid at have kortlagt gruppens aktiviteter.

Netværket har stjålet identiteten fra den københavnske forretningsmand Jesper Wille og i hans navn indrykket falske jobannoncer i aviser og jobportaler landet over, hvor Jesper Wille søger freelancere til research og dataindsamling. Ansøgerne har herefter fået af vide, at jobbet går ud på at lave servicetjek af en række virksomheder, blandt andet pengeoverførelses-firmaet Western Union.

Som led i serviceeftersynet får de jobsøgende tilsendt en check på omkring 4000 euro (30.000 kroner red.) , som de skal indsætte på deres konto, hvorefter de skal beholde 3160 kroner selv for opgaven og sende de resterende ca. 27.000 kroner via Western Union til en modtager i udlandet som led i opgaven.

Problemet er bare, at serviceftersynet er pure opspind og checksne er falske. Ekstra Bladet er kommet i besiddelse af fem checks fra Deutsche Bank og Crédit Agricole, som jobansøgere har fået tilsendt fra en ukendt adresse England. Og de to storbanker bekræfter, at de ikke er ægte.

 

Her er falske checks fra den franske bank Crédit Agricole og fra den tyske bankgigant Deutsche Bank, som svindlerne har sendt til danskere, der har søgt et job som freelancer.
Her er falske checks fra den franske bank Crédit Agricole og fra den tyske bankgigant Deutsche Bank, som svindlerne har sendt til danskere, der har søgt et job som freelancer.
 

Langvarig proces
Det kan komme til at koste de håbefulde jobansøgere dyrt, hvis de indløser checken og overfører pengene, advarer forbrugerøkonom i Nordea, Ann Lehmann Erichsen.

- Problemet med udenlandske checks er, at de skal cleares, og det er en proces, der kan tage flere uger. Derfor bliver pengene først sat ind på din konto, men når det så nogle uger senere viser sig, at checken er falsk, eller at der ikke er dækning for den, så trækker banken pengene tilbage igen, og så står du der og er blevet snydt. For på det tidspunkt har man jo allerede sendt 27.000 kroner til udlandet. Og dem får man ikke igen, siger forbrugerøkonomen.

- Svindelnummeret her er så smart skruet sammen, at når man opdager, at checken er falsk, så har offeret allerede sendt pengene af sted til udlandet, og kan ikke få dem igen, siger hun.

Den falske jobannonce har været i over 10 forskellige aviser og på en række jobportaler landet over.
Den falske jobannonce har været i over 10 forskellige aviser og på en række jobportaler landet over.
 

Indløste falsk check
De falske jobannoncer bliver lige nu efterforsket af politiet i Midt- og Vestjylland, Københavns Vestegn, Bornholm og i Afdelingen for Økonomisk Kriminalitet i Københavns Politi.

Der er endnu ikke noget overblik over omfanget af svindlen, eller hvor mange der er endt med at sende penge til svindlerne. Ekstra Bladet har været i kontakt med fem personer, der har fået tilsendt en falsk check og har kendskab til et tilfælde, hvor det er lykkes at indløse den i en bank.

- Fremgangsmåden med jobannoncer er en variation af denne type svindel, vi ikke har set før, så det er lidt specielt. Derfor er det en sag, vi er meget opmærksomme på, og vi koordinerer også med de andre kredse, der sidder med sagen, siger politiinspektør Christen Østergaard, leder af Afdelingen for Økonomisk Kriminalitet i Københavns Politi. 

- Det er meget svært at sige noget om omfanget i sådanne sager. Der vil altid være et stort mørketal, fordi det ikke er alle, der vil indrømme, de er hoppet på den, siger han.

Pas på svindel: Hvis det er for godt til at være sandt...

Udspekulerede svindlere står på spring bag snart hver et hjørne.

Men med lidt sund fornuft kan man ofte undgå at falde i fælderne, der kan komme til at koste dig dyrt. Rigtig dyrt.

- Tommelfingerreglen er jo, at hvis der er noget, som lyder for godt til at være sandt, så er det nok for godt til at være sandt, siger forbrugerøkonom i Nordea, Ann Lehmann Erichsen.

Samtidig skal man altid være på vagt, hvis kommunikation med folk, som man aldrig har mødt ansigt til ansigt begynder at handle om penge - især hvis der efterspørges pengeoverførsler til udlandet.

Alarmen skal ringe
Samtidig skal de indre alarmklokker også både bimle og bamle, når svindlere, der so½m i tilfældet beskrevet på siderne her, vil sende betaling på check.

- Som moderne menneske skal man altid undre sig ret meget, hvis man skal noget med en check og derefter selv hæve nogle kontanter, som man skal overføre. Det lugter langt væk, siger Ann Lehmann Erichsen og tilføjer:

- Vil man overføre penge i dag, gør man det via sin netbank - også når det er til udlandet. Det tager et øjeblik og er jo meget lettere end at sende checks frem og tilbage med posten. Alarmklokkerne skal ringe, når man lige pludselig bruger en betalingsmetode, som ellers er ved at gå i glemmebogen.

Svære at fange
Selv om flere politikredse efterforsker svindlen, så erkender Christen Østergaard, at svindlerne er svære at fange. De gemmer sig typisk bag gmails og andre internettjenester, der er meget svære at spore, og de kan derfor i princippet befinde sig over alt i verden:

- Det kan give mange udfordringer. De har typisk oprettet sig med falske identiteter og kører ofte over en server i et land, som er svære at samarbejde med, og hvor der derfor er lovgivningsmæssige udfordringer. 

- Noget andet er flygtigheden. Det sker nu og her, og øjeblikket efter kan de være væk. Heldigvis lykkes det ind i mellem, fordi de som regel dummer sig på et eller andet tidspunkt, siger Christen Østergaard.

DU KAN LÆSE MEGET MERE OM SAGEN I EKSTRA BLADET TIRSDAG.

Husk klokken 13.30 i dag kan du chatte med politikommisær Aaron Newman fra Efterforskningsenheden ved Afdeling for Økonomisk Kriminalitet, Københavns Politi om denne type svindel.

De usynlige svindlere

Hvert år bliver tusindvis af danskere snydt af kriminelle, der ved hjælp af forskellige tricks manipulerer dem til at videregive personlige oplysninger eller penge. Svindlerne gemmer sig ofte bag Gmail og andre internettjenester, der er meget vanskeligt at spore, og de bliver derfor uhyre sjældent taget. Ekstra Bladet vil i den kommende tid sætte fokus på emnet og på et aktuelt svindelnummer med jobannoncer.  

Hvis du har informationer om den konkrete svindel med jobannoncer eller på andre måder har været ramt af denne type svindel, hører vi meget gerne fra dig. Du kan kontakte journalisterne bag serien på: rise@eb.dk, tgs@eb.dk, svv@eb.dk og jm@eb.dk

       

Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Støjberg er dansk politiks nye protest-dronning

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind