Annonce:
Annonce:

Svindlere søgte på gamle danske navne: 'Det var de nemme ofre'

157 ofre er blevet franarret lige under 11 millioner kroner

Foto: Jens Dresling
Foto: Jens Dresling
Annonce:
Følg Krimi

RETTEN I LYNGBY (Ekstra Bladet): Tre mænd tilstod mandag i Retten i Lyngby omfattende bedragerier begået mod primært ældre.

Det skete på første dag i en omfattende sag, hvor i alt seks mænd er tiltalt for 680 tilfælde af bedrageri, herunder at have franarret 157 ofre lige under 11 millioner kroner. 

Alle seks blev mandag morgen ført ind i retten i håndjern og sad ved siden af hver deres forsvarsadvokat i to rækker, men kun tre erkendte altså sagens forhold, som senioranklager Rasmus von Stamm læste op.

Tiltale: Ældre snydt for 11 millioner kroner

Dog bestrider de, at der skulle være tale om bedrageri under skærpende omstændigheder, som tiltalen lyder på.

Det opstod spontant
En af de tre - en 23-årig mand med udenlandsk klingende navn - satte sig herefter i vidneskranken for at redegøre for sin deltagelse i svindlen. 

Han sagde, at svindlen opstod spontant.

Annonce:

- Det var ikke noget, jeg havde regnet med, ville ske. En bekendt tog kontakt til mig og forklarede metoden om, hvordan man kunne gøre det, lød det fra manden, der videre forklarede, at de havde slået tilfældige numre op på krak og Telias hjemmeside, hvorefter de havde ringet og udgivet sig for at være fra banken eller en anden myndighed og forsøgt at narre kontonumre og koder fra folk.

Anklageren ville vide, hvilke navne, de gik efter, og selv om den 23-årige i første omgang sagde, at der ikke var noget mønster, erkendte han at have søgt på 'gamle danske navne' på sin mobil.

- Ville I helst ringe til ældre, spurgte han.

- Ja .. det var de nemme ofre, sagde den 23-årige, som blandt andet nævnte navnet 'Bente' som et, man havde søgt på. 

Adspurgt om der var nogle særlige fifs, når de ringede rundt til ofrene, lød svaret, at man 'skulle lyde troværdig' over telefonen.

- Havde du gode forudsætninger for det? spurgte anklageren.

- Mere eller mindre. Jeg har arbejdet som telefonsælger to år tidligere, lød det fra den 23-årige, som tilføjede, at en af de andre gerningsmænd aldrig ringede, fordi han 'ikke havde taleevnerne'.

Annonce:

Svindlen foregik i en bil. En ringede op, en anden skrev kontooplysninger og cpr-numre ned, og den tredje var der egentlig ikke behov for. Pengene fik de overført til konti tilhørende forskellige muldyr, som så skulle hæve pengene og overlevere dem til telefonsvindlerne.

Utroværdige mulddyr
Anklageren spurgte en del ind til udbyttet fra svindlen, men selv om der er blevet svindlet for næsten 11 millioner kroner, hævdede den 23-årige, at de reelt kun fik en til to millioner kroner ud af det. Selv vurderer han at have fået omkring en halv million kroner.

Det forklarede han med utroværdige muldyr, som snød dem for pengene.

- De havde alle mulige undskyldninger. Pengene var frosset, eller politiet havde stoppet dem på vejen og taget pengene.

Den 23-årige afviste også, at pengene fra svindlen var gået systematisk ind i en fælles pulje, og at de hver især fik en fast andel. Det var 'meget forskelligt', hvordan pengene blev fordelt.

Ifølge den 23-årige fik man kun del i dagens udbytte, hvis man havde været med til svindlen.

Annonce:

Dyr bytur
Pengene blev blandt andet brugt på rejser og byture. Særlig en tur på diskoteket Arch var dyr. Den 23-årige fortalte, at han selv brugte 11-12.000 kroner den aften.

Adspurgt af sin forsvarer, fortalte den 23-årige, at han var pædagogstuderende, da han blev præsenteret for svindelnummeret. Han droppede stille og roligt ud af studiet.

- Jeg har aldrig rigtig haft store pengebeløb. At jeg så lige pludselig har 5000 på lommen eller 10.000, det var et kæmpe spring i forhold til 3000 på en måned i SU. Det var svært at give slip på og gå tilbage til skolebænken, sagde han og tilføjede:

- Jeg havde dårlig samvittighed, men sagde så til mig selv, at det bare gik ud over bankerne og så videre.

To andre, der begge er 22 år gamle, har også tilstået  og afgav mandag formiddag ligeledes forklaring i retten.

Der forventes senere i dag at falde dom i forhold til de tre, der har tilstået. Sagen mod de tre øvrige tiltalte starter som domsmandssag onsdag.

Telefonbandens svindelnummer

Ifølge anklageskriftet lykkedes det mændene at udføre den udspekulerede bedrageri i en periode på ti måneder fra 19. november 2018 frem til 14. august 2019.

Her fik de ifølge politiet adgang til de forurettedes konti, hævekort eller mobilbank ved at ringe og 'stresse' forurettede til blandt andet at udlevere hævekortoplysninger eller deres NemID.

De ældre fik at vide, at de hurtigst muligt skulle udlevere deres oplysninger for at standse uautoriserede transaktioner til blandt andet udlandet.

Udover ulovlige overførelser fra forurettedes konti er de seks mænd tiltalt for at have oprettet en række quicklån i de forurettedes navne.

Ved to tilfælde fik ofrene således oprettet hhv. fem og seks forbrugslån via franarrede NemID. I det ene tilfælde blev der oprettet lån for lige over 320.000 kroner.

Ifølge anklageskriftet lykkedes det bedragerne at få udbetalt 306.000 kroner i lån, som blev overført til den forurettedes konto. Hurtigt herefter overførte gerningsmændene ifølge tiltalen 75.000 kroner til en konto de havde rådighed over.

Det er politiets teori, at de resterende 261.000 ligeledes skulle overføres, men planen mislykkedes, da den forurettedes konto blev spærret.

 

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Gå nu hjem, Thorkild
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: