Sydafrikansk domstol baner vej for mistillidsvotum

Zumas styre har været præget af korruptionsskandaler, og der er mange steder frustration over hans indsats

Følg Krimi

Sydafrikas højeste domstol afgjorde i en kendelse torsdag, at formanden for landets parlament kan give ordre til en hemmelig mistillidsafstemning.

Det kan medføre en fjernelse af landets skandaleramte præsident, Jacob Zuma, skriver Reuters.

Præsidenten har overlevet fire mistillidsafstemninger i de otte år, hvor han har været ved magten.

En del parlamentsmedlemmer fra Zumas ANC-parti er parate til at gå imod præsidenten.

Zuma har været under konstant pres. Både på baggrund af beskyldninger om korruption og en stærkt omstridt regeringsrokade, hvor hans meget respekterede finansminister Pravin Gordhan blev fyret.

Chefdommer Mgoeng Mgoeng fastslår i kendelsen, at det er op til parlamentsformanden at afgøre, hvordan en mistillidsafstemning gennemføres.

Jame Selfe, som leder det største oppositionsparti Demokratiske Alliance, kalder domstolens afgørelse en sejr for befolkningen. Han kalder Zuma en "giftig person", som ødelægger landet.

Men det er stadig usandsynligt, at ANC vil fratage Zuma magten ved en afstemning. Partiet ventes at bruge dets flertal til at holde ham ved magten.

Sydafrikas stærke fagforening krævede i april Zumas afgang.

En række ledende medlemmer af den regerende Afrikanske Nationalkongres (ANC), har tidligere taget til orde for, at Zuma skal gå af.

Zumas styre har været præget af korruptionsskandaler, og der er mange steder frustration over hans indsats.

Der har tidligere været voldelige protester mod præsidenten, og i løbet af det seneste år er antallet af angreb mod udlændinge i Sydafrika steget.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Hvordan synes Mette Frederiksen selv, det går?