Syg 18-årig dømmes for drabsforsøg mod sin mor

Den 18-årige hævder, at han i gerningsøjeblikket ikke kunne genkende sin egen mor

Retten i Glostrup fandt den 18-årige skyldig i drabsforsøget mod sin mor. Foto: Jens Dresling
Retten i Glostrup fandt den 18-årige skyldig i drabsforsøget mod sin mor. Foto: Jens Dresling
Følg Krimi

En psykisk syg ung mand stak i februar sin mor 50 gange i hovedet og på overkroppen. Det slog Retten i Glostrup fast, da han onsdag blev kendt skyldig i forsøg på manddrab.

Den 18-årige erkendte sig skyldig i de faktiske forhold, men nægtede, at han havde forsøgt at slå sin mor ihjel. Alligevel blev han idømt en dom til anbringelse uden længstetid, altså slutdato.

- Jeg mente, at han skulle findes skyldig i forsøg på manddrab, og jeg mente, at han skulle have en dom til anbringelse. Så jeg synes, at det er den rigtige dom, der er blevet truffet i denne her sag, siger anklager Natalja Fryd Lindberg fra Vestegnens Politi.

Får man en dom til anbringelse, betyder det, at man er fundet sindssyg og derfor ikke skal have almindelig straf. I stedet får man en sanktion. Der er forskellige grader af sanktioner, hvor en dom til anbringelse er den mest indgribende.

- En dom til anbringelse betyder dybest set, at udover lægerne, så skal retten også synes, at det er en god idé, at man enten ændrer eller ophæver denne her dom, forklarer anklageren.

Stukket 50 gange
Den ulykkelige episode skete 23. februar i år, da den 18-årige og hans mor var alene hjemme i familiens lejlighed i Vallensbæk Strand.

Her havde moderen talt i telefon, mens den 18-årige så tv. I retten forklarede han, at han til sidst var blevet så irriteret på sin mor, at han havde taget en urtekniv og stukket hende hele 50 gange med den og flere andre køkkenknive.

Moderen flygtede ud på badeværelset, og blev der til den 18-årige var faldet så meget til ro, at hun kunne komme ud igen.

Hun forklarede, at hun herefter stak sin søn en løgn om, at bageren var kommet, og at de skulle ud og købe brød. Herefter flygtede hun ud af lejligheden med sin søn efter sig. På trappen fik hun ham til at aflevere sin kniv, så hun kunne smide den i skraldespanden.

Ude på gaden stoppede hun en bil og fik føreren til at ringe til politiet.

Var ikke sig selv
I månederne op til knivstikkeriet havde den 18-årige ændret personlighed. Det fortalte hans mor og storebror, da de tirsdag vidnende imod ham.

- Jeg så en dreng, der blev mere isoleret og ikke gad gå ud. Han plejede ellers at være aktiv hele tiden, hjælpe sine venner og gå ud til fester, lige som en 18-årig normalt gør, sagde broderen i retten.

Moderen fortalte også, at hun uden held havde forsøgt at få ham til lægen to gange.

I retten erkendte den 18-årige, at han ikke havde været ved fuld bevidsthed, og at han ikke kunne genkende sin egen mor.

- Jeg så hende ikke som min mor i den tid. På det tidspunkt kunne jeg ikke styre mig selv og mine omgivelser, lød det fra ham, da han afgav sin forklaring.

Forklaringen blev bakket op af den mentalerklæring, der blev læst op i retten. Her stod blandt andet, at den 18-årige fremstod svært psykotisk. Desuden havde psykiateren mistanke om, at den 18-årige led af hallucinationer, vrangforestillinger og begyndende skizofreni.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Nej Lars, dansk politik har ikke brug for dig – det er omvendt