Så faldt hammeren.
En 30-årig syrisk mand er idømt ti måneders ubetinget fængsel samt udvisning med et indrejseforbud i seks år i en sag om voldtægt.
Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.
Nærmere sagt handler sagen om voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje og blufærdighedskrænkelse, og en kvinde i midten af 30'erne fra Vojens var offeret.
Politikredsen oplyser, at kvinden og den dømte mand havde deres første møde i august i fjor, efter de havde skrevet sammen på en datinghjemmeside.
Den 30-årige syrer har boet i Danmark i cirka seks år og er tilknyttet arbejdsmarkedet. Ligeledes kan han forstå og tale dansk.
Domstolen lagde sin vægt på, at manden er ugift og har ingen børn i Danmark. Sammen med kriminalitetens karakter vurderede retten, at han skal udvises af landet.
Manden har under hele sagen nægtet sig skyldig. Derudover ankede han dommen på stedet.
Politiet oplyser, at dommen er et udtryk for den nye samtykkebaserede voldtægtsbestemmelse, der trådte i kraft i starten af året.