Syv bandemedlemmer skyldige i drabsforsøg

Syv mænd tilknyttet Husum-grupperingen kan vente hårde straffe for voldsomt drabsforsøg på to LTF-medlemmer på åben gade

Politiopbuddet var stort i Måløv efter drabsforsøget.
Følg Krimi

Syv mænd fra Husum-banden i alderen 23-30 år er søndag formiddag i et nævningeting ved Retten i Glostrup blevet kendt skyldige i nøje planlægning af og gennemførelse af drabsforsøg på to rivaler fra LTF.

- Alle de tiltalte er skyldige efter anklageskriftet, oplyser specialanklager Morten Frederiksen til Ekstra Bladet.

Det voldsomme drabsforsøg skete 17. maj 2020 klokken 18.30 i Måløv, hvor der blev åbnet ild og affyret ikke under 26 skarpe skud fra dels en automatriffel, dels en pistol, mod en sort VW Golf ved krydset Måløv Hovedgade og Eskebjerggård.

I bilen sad de to LTF-medlemmer. Køretøjet blev gennemhullet, men på trods af det blev ingen af de to rivaler ramt.

Mirakuløst blev heller ingen udenforstående ramt.

Det kunne være gået helt galt, idet en vildfaren kugle gik gennem vinduet til et børneværelse i den nærliggende bebyggelse. Mirakuløst blev ingen ramt. Foto: Kenneth Meyer
Det kunne være gået helt galt, idet en vildfaren kugle gik gennem vinduet til et børneværelse i den nærliggende bebyggelse. Mirakuløst blev ingen ramt. Foto: Kenneth Meyer
 

Det kunne ellers være gået helt galt, idet en vildfaren kugle gik gennem et vindue til et børneværelse i en bebyggelse tæt på gerningsstedet.

Den vildfarne kugle fortsatte gennem børneværelset i gulvhøjde og endte i badekarret i den pågældende lejlighed.

Drabsforsøget på de to LFT’ere var ifølge tiltalen kulminationen på 10 dages nøje planlægning og forsøg fra rivalerne i Husum-banden på at få ram på de to fjender.

For at spore den pågældende VW Golf anvendte de tiltalte en GPS-tracker, som tidligt om morgenen nogle dage forud for drabsforsøget i Måløv var blevet monteret under bilen.

Af uvisse årsager mislykkedes det i flere omgange at spore bilen i dagene op til, men den 17. maj blev der altså åbnet ild på åben gade i boligkvarteret i Måløv.

Skyderiet mod rivalerne fra LTF skete på Måløv Hovedgade ved indkørslen til Eskebjerggård. Foto: Kenneth Meyer
Skyderiet mod rivalerne fra LTF skete på Måløv Hovedgade ved indkørslen til Eskebjerggård. Foto: Kenneth Meyer
 

De syv skyldige fra Husum-gruppen er ifølge Ekstra Bladets oplysninger i dag en del af NNV.

Med skyldkendelsen risikerer to af de tiltalte på henholdsvis 23 og 30 år udvisning af Danmark.

Der er endelig dom mod de syv mænd søndag eftermiddag.

Ved strafudmålingen kan straffelovens paragraf 81 a - ’bandeparagraffen’ – komme i spil.

Bestemmelsen betyder, at strafferammen kan udvides til op til det dobbelte for bandemedlemmer.  

Sådan fandt bande sine rivaler før vildt skyderi

Mere fra Ekstra Bladet+

Det ligner endnu en katastrofe

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+