Syv personer er dræbt og syv såret af bilbombe i Kabul

Blot dage efter en fangeudveksling har en bilbombe ramt nær det afghanske indenrigsministerium

Følg Krimi

En bilbombe i Kabul har dræbt syv personer og såret syv.

Angrebet har fundet sted nær indenrigsministeriet og lufthavnen i den afghanske hovedstad.

Det meddeler en talsmand for regeringen ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Der er ikke umiddelbart nogen, der har påtaget sig skylden for bombeangrebet.

Billeder på sociale medier viser en hvid søjle af røg, der stiger fra området, mens flere biler lader til at være beskadiget. Det skriver nyhedsbureauet dpa.

Angrebet sker en dag efter en fangeudveksling.

Her blev to ledende Taliban-folk og en leder fra den militante Haqqani-gruppe udvekslet med to vestlige professorer, en australsk og en amerikansk.

Flere analytikere havde håbet, at udvekslingen havde kunnet bidrage til en mindre højspændt situation.

Mere fra Ekstra Bladet+

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Lad os hermed rose de radikale