Det var tæt på at gå helt galt, da en syvårig dreng torsdag aften blev fundet på bunden af bassinet i Hadsund Svømmehal i Nordjylland.
Drengen var livløs, men takket være en hurtig reaktion fra en livredder blev han genoplivet, skriver Nordjyske.
Drengen blev efterfølgende kørt til Sygehus Syd, hvor han er indlagt til observation.
- Det er godt arbejde af livredderne dernede at få ham genoplivet, siger vagtchef Poul Badsberg fra Nordjyllands Politi til mediet.
Politiet modtog anmeldelsen klokken 19.31.